Jeg blev spurgt, om jeg ville bidrage (du kan bidrage her) med et indlæg til Kolding Kommunes nye kulturpolitik. Herunder er de ord, som cirka faldt ved mødet:
I virkeligheden er jeg godt tilfreds med vores kulturudbud i Kolding, men det duer jo ikke, for der lyttes mest til dem, der brokker sig. Og jeg ville jo være et skarn, hvis jeg ikke bød ind, når jeg nu er blevet spurgt.
Så jeg har tre ønsker til en ny kommunal kulturpoltik.
Kultur er vaner – det er måden vi gør ting på, på et bestemt sted. En opgang, en arbejdsplads, et land. Kultur limer os sammen som mennesker. Og den lim har vi brug for. Den skal være stærk. Stærk så vi ikke falder fra hinanden, og stærk, så dem der gerne vil være en del af den kultur, er trygge ved at den ikke falder fra hinanden, fordi de bliver inviteret indenfor.
I Danmark synger vi midsommervisen til Sankt Hans, vi spiser koldskål med kammerjunkere, vi stemmer minimum hvert fjerde år til Folketinget, vi lader som om dronningen stadig bestemmer, vi får betalt vores uddannelse, vi får ovenikøbet løn for at uddanne os, vi kan gå gratis til lægen, vi passer på minoriteter, vi kan låne alle de bøger vi vil på biblioteket og så videre. Der er mange ting, der limer os sammen. Vi ved det, fordi vi har prøvet det. Kultur er vaner. Det er det, vi gør.
Kunst hjælper mig til at blive mig selv. At finde ud af hvem jeg er. Kunsten former, forstyrrer og fornyer mine begreber. Mine opfattelser af verden. På sin italienske rejse skrev Goethe at han fik fornyet sine begreber ved synet af en søjle i en bygning. Sådan kunne søjler altså også se ud og fungere. Det synes jeg er klogt at kunne. At kunne forny sine begreber. Ikke at være så fastgroet, at man ikke er i stand til at forny sig.
Kulturer fornyer sig også. Men de gør det langsomt. Ligesom øletiketten på en Carlsberg. Vi lægger ikke mærke til det, når de ændrer noget på etiketten. Men over 100 år er udviklingen tydelig. Vores kultur ændrer sig også. Det skal den. Men noget skal bestå, ellers duer limen imellem os ikke. Folk der ønsker at ændre på en kultur skal være vedholdende, men det kan sagtens lade sig gøre.
Jeg er storforbruger af kultur. Det er med til at få mig til at lykkes som menneske. Jeg bliver et større og stærkere menneske af al den kultur. Jeg får indsigt i hvordan andre tænker, jeg får glæde af at dele den med andre, jeg får større tro på, at jeg hører til, og tør mere selv. Mit kulturforbrug er med til at danne mig.
Vi har brug for dannelsen for den laveste fællesnævner kan nemlig når som helst træde ind over dørtærsklen. Det ved enhver der har arrangeret børnefødselsdag. Lige så snart den laveste fællesnævner ankommer, så forsvinder den kultur, der lige var bygget op. Og det er selvfølgelig ikke børnenes skyld. Det er deres forældre den er gal med.
Derfor er det ekstremt vigtigt at børn får adgang til den kulturelle værktøjskasse. Jo flere værktøj og instrumenter de kan betjene, jo mere kan de selv bygge. Og bygge vil vi. Det ligger i os. Og ud skal det nok komme.
Forskellen på kunst og en krusedulle afgøres af den dannedes indgriben – nu er den færdig, William. På samme måde kan børn gennem indsigt i kunstens virkemidler opnå større indsigt i den kultur, de er en del af, og dermed også nemmere få øje på, hvor de kan bidrage til den. For det vil de. Det er jo ikke børn, der bremser børns kreativitet.
Hvad kunne jeg så ønske mig af Kolding Kommunes nye kulturpolitik?
Stil legetøjet til rådighed
Inviter eliten
Styrk talenterne
Jeg kunne godt tænke mig at kommunen er et koblingspunkt. Vi skal kunne skifte gear mellem kulturer. Koblingspunktet sikrer at tandhjulene ikke går i stå. Hvis der mangler et hjul med de rette tænder, så er det en kommunal forpligtelse at støbe det tandhjul, der sikrer at alle kulturelle tandhjul kan køre rundt. De kommunale koblingspunkter skal være mere opsøgende, så vi fremover både får flere folkelige og flere finkulturelle oplevelser.
Mange med en interesse for kultur går døde i bureaukrati. Det bunder både i krukkeri og i konkrete erfaringer. Der bør kommunen støbe det tandhjul, der mangler. Agere koblingspunkt mellem den rastløse energi og al praktikken omkring brandtilsyn, invitationer, lokaler, tilladelser etc. Dæk dem ind på den front, så de kun skal fokusere på indhold og finansiering. For det skal de selv klare.
Jeg kan godt lide Herman Bang, som knoklede som udenrigskorrespondent for at få råd til at skrive sine romaner og noveller. Havde Bang skrevet bedre bøger, hvis han ikke havde skullet kæmpe for at få råd? Kommunens koblingspunkt skal rydde mange forhindringer af vejen, men der skal også være noget at kæmpe for.
Hvis kommunen skulle gøre det nemmere at søge de variable puljer, kunne de jo fokusere på temaer. I 2014 kan alle søge en kommunal kulturpulje på x antal millioner kroner. Temaet som alle ansøgere skal tage under kærlig behandling bliver: Y – det ville gøre det muligt for både etablerede kulturinstitutioner samt små uafhængige kulturinitiativer at deltage. Ville det ensrette kulturen? Tværtimod. Det ville skabe fællesskab på tværs af miljøer i byen, fordi vi alle spændt vil vente på deres forskellige fortolkninger af temaet. Og det ville også gøre det nemmere at koordinere kommunikationen. I en by hvor udbuddet af kulturtilbud er stort, er det sværeste nogle gange at danne sig et overblik.
Vi kunne også ansætte en kommunekunstner. Hyre ham eller hende for en periode på 10 år. Nok til at de vil flytte hertil. Giv dem en god årlig løn, så de ikke skal spekulere på det. Forpligt dem på at udgive et kunstværk om året, der har rod i Kolding. Resten af tiden skal de bestøve processer på kryds og tværs i det kommunale apparat.
Kommunen har midler til at investere i værktøj. Legetøj på niveau med det, som profesionelle kunstnere bruger. Det er som regel den dyre del for spirende kunstnere. Stil legetøjet til rådighed ligesom biblioteket stiller bøger og musik til rådighed. Ansæt nogle “mekanikere”. Forfattere, kunstmalere, komponister, instruktører, skulptører, musikere. Lad dem hjælpe talentmassen med at udvikle deres talent og bruge værktøjet på nye måder. De kunne også undervise i både børnehaver, folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Mødesteder har vi rigeligt af. Museer, skoler, biblioteker, virksomhedskantiner, kommunale bygninger. Der er hvide flader nok at udstille på.
Børn møder jo alle kommunens museer og attraktioner i løbet af skoleåret. Det kniber måske mere med deres forældre. I stedet for at lade børn gå gratis på museum, så lad børn tage en voksen med gratis.
I stedet for at vi skal købe et årskort til Trapholt, Koldinghus, Mungo Park, Nicolaj etc. så tilbyd et Kolding-Kort med fri adgang til alle steder på én gang.
Brug penge på at købe legetøj, bak op om talenter ved hjælp af uddannelse og inviter eliten til Kolding, så vi alle kan blive inspireret. Vi vil gerne have besøg af de bedste af de bedste, så de næste også bliver de bedste.