Køb bøger over mobilen via sms

Kampagnen er slut, men her er pressemeddelelse, som blev sendt ud af min forlægger:

Det århusianske forlag EC Edition tilbyder nu som det første forlag i Danmark sine kunder, at de kan købe forlagets bøger direkte via sms.

Vi gør det endnu nemmere for bogelskere at købe bøger. Mange er gået forgæves efter “Tempo” hos boghandlerne, som stort set ikke tog den hjem. Det at købe den via SMS fjerner nu alle barrierer for dem, som gerne vil læse bogen.

Er folk klar til at købe via mobiltelefonen?

Hvorfor ikke? Vi støtter landsindsamlinger med 150 kr. via SMS. Vi betaler parkering via SMS. Vi køber ringetoner via SMS. Vi køber busbillet via SMS. Hvorfor ikke købe bøger via SMS?

Hvem vil købe bøger via mobiltelefonen?

Det vil både unge og garvede boglæsere. De voksne øjner måske en sjov chance for at købe ”Tempo” som gave. Hvor cool er man ikke som far til en student, hvis man kan sige: ”Jeg har lige købt en gave til dig via telefonen. Den kommer med posten”.
Hvis man skal på sommerferie og har travlt med andre ting end at gå i boghandlen, sætter man måske pris på letheden i denne form for køb.

Hvorfor sælge romanen ”Tempo” via mobiltelefonen?

Romanen ”Tempo” handler om sociale medier og avantgarde mobiltjenester. Derfor virker det naturligt at lægge sig i front, og tilbyde læserne at købe den fysiske bog via SMS, som de første i Danmark. ”Der er tale om noget så usædvanligt som en roman, der faktisk har tænkt sociale medier og up-to-date webservices ind i handlingen på en intelligent måde…”, Bjarne Tveskov, IT-guru

Hvordan køber du en bog via mobiltelefonen

Du sender en SMS med ordet ”Tempo” til 1944 og modtager derefter en SMS, hvor du bekræfter at du vil købe romanen og indtaster navn og adresse. Forlaget modtager dernæst en besked med dine informationer, og bogen sendes direkte ud til dig. Betalingen for bogen trækkes over din næste mobiltelefonregning.

Få flere informationer om sms-salg ved forfatter Carsten Borch 26187002 eller forlægger Per H. Jacobsen 28925285

Mvh EC Edition Forlægger Per H. Jacobsen – Høegh-Guldbergs Gade 101, 3. – 8000 Aarhus C +45 28925285 – forlag@ec-edition.dk – www.ec-edition.dk

1 comment for “Køb bøger over mobilen via sms

  1. 24/05/2011 at 20:25

    I pressemeddelelsen står der desværre ikke hvad Tempo koster. Den koster 175 kr. inklusiv forsendelse i kampagne-månederne juni og juli. Det er både den nemmeste og den billigste måde at købe bogen på.

Leave a Reply