[Klummen er tidligere bragt på DTU’s http://www.midtiugen.dk/]
Hvor kommer idéer fra? De kommer fra hinanden, skriver Steven Johnson i sin seneste bog “Where Ideas Come From – A Natural History of Innovation”.
Han udlægger idéer som et netværk. Et netværk af neuroner der er højaktive, når idéen viser sig i vores indre biograf. Og han beskriver også idéer som afhængige af et netværk. Det netværk repræsenterer idéens muligheder.
Kontanter, kontakter, kreativitet og konstruktioner kan fremme idéers realisering.
Derfor gælder det om at være forbundet med det hele. Enten direkte eller via andre. Via sit netværk. Hvis du gerne vil spilles fri med muligheder, må du meddele dig. Eller begynde at spille andre fri, så de får øje på dig.
I den amerikanske ishockeyliga bliver man noteret for en assist, når man lægger op til et mål. Det gør man også hvis man lægger op til den, der lægger op til målet. Både first assist, second assist, og så selvfølgelig målscoreren bliver noteret. Når sæsonen er slut tæller man op, hvem der har medvirket til flest scoringer. Årets topscorer er således ikke nødvendigvis den, der har skubbet den ind over målstregen flest gange, men den der har været medvirkende til flest scoringer.
Kunne man forestille sig det samme på DTU?
For mig at se er playmakeren den nye helt. Vi har fået nok af de målscorere, som vrider sig fri fra deres medspilleres omfavnelser for at tage sejrsrunden helt alene. Vend dig om, mester! Tak dem, der har spillet dig fri i stedet for. Så spiller de dig nok også fri næste gang.
“Ingen er forud for deres tid,” sagde Miles Davis. “Der er bare mange, der er bagud.” Og det er sjovt sagt, men idéer kan jo være forud for deres tid.
Youtube kunne for eksempel ikke være opfundet i 1995. Der var uploadhastigheden ikke høj nok. Idéen om Youtube var således afhængig af en teknologi. En idé kan også være afhængig af de mennesker, der er forbundet med idéen.
Jo flere du er forbundet med, jo mere øger du dine muligeder for at se idéen blive virkeliggjort.
Jo flere du har spillet fri gennem årene med viden, projektpartnere, hardware, software, begejstring, status og indtjeningsmuligheder, jo større er sandsynligheden for at de vil spille dig fri.
Playmakeren i en organisation er den, der gør de andre gode. Ikke kun arbejdsmæssigt, men en der løfter hele holdet på alle leder og kanter. De bedste hold har mange playmakere. De bedste playmakere er naturtalenter, men det at tænke og leve som en playmaker kan trænes. Og besluttes.
Før skuespilleren Kim Bodnia blev skuespiller var han eliteudøver i atletik. Hans polske træner sagde til ham: “Kim, i aften når du kommer hjem, så skal du som det sidste mærke din højre kind mod puden. Og når du vågner i morgen tidlig skal du som det første mærke venstre ankel mod madrassen.”
Ikke flere situps, ikke flere mavebøjninger. Fidusen var, at hvis sanserne blev vækket, ville de sende signal til musklerne, som dermed ville yde mere. Den eneste måde at løbe hurtigere på uden EPO.
En playmaker-tænkning og praksis udløser fjederen på de mekanismer, der i forvejen findes i en organisation. Vi lærer at det er vigtigere at vinde end at have magt. Det er jo ikke sjovt at bestemme, hvis vi aldrig vinder. Det er heller ikke sjovt at score alle målene, hvis holdet stadig taber.
Hvis man i en organisation ønsker en større forbindelse mellem top og bund, gør man det ved at bruge ord og billeder, der forstås af alle, og som tilbyder øget værdi for alle. Assist-begrebet bør ikke kun findes i sportens arenaer. Det bør DTU straks indføre.
Hvis alle niveauer og hjørner af en organisation mærker, at her gør vi hinanden gode, så kan det både mærkes hver morgen i døråbningen samt aflæses i årsrapporten.
Der er flere playmakere end målscorere på et hold. Det gælder om at bygge status ind i at være playmaker. Dem der laver assists skal noteres og hyldes.