Borgerdreven nytænkning i stedet for bosætningsbranding

Prøv at smage på det ord. Bosætningsbranding. Det smager egentlig ikke så rart. Kampen om at få folk til at flytte til de nye kommuner har fået den mærkværdige titel. Og det virker også mange steder som om at branding er vejen frem. Man hyrer nogle til at reducere en kommune som måske endda består af 4-8 tidligere kommuner til en formulering på to linier og trykt i fire farver: Hos os er vi kendte for dit og dat. Kom og bosæt dig her.

Men hvis vi kan få borgerne i en hel kommune til at opleve, tænke, mærke at her er godt at bo, så kommer de rendende, alle dem, vi også gerne vil have til egnen. Gør noget godt for dem, der bor her, så skal de nok smitte andre med mere begejstring end en fire-farvet tryksag.

Det er der ikke noget nyt i, men alverdens konsulenter og bureauer lever fedt af at fortælle, at man med et enkelt budskab kan gøre et helt område attraktivt at flytte til. Men det kan man jo ikke.

Jeg har for eksempel betalt skat i Kolding Kommune i 8 år nu, og det har jeg udelukkende gjort fordi første gang jeg besøgte Kolding oplevede det som om nogen havde ringet i forvejen. Uanset hvor min kone og jeg opholdt os (apotek, bibliotek, ostehandler, café, turistbureau, skobutik, supermarked) så blev vi mødt af imødekommende, varme og hjælpsomme mennesker. Det var virkelig som om nogle havde ringet i forvejen for at sige: Tag jer lige godt af dem.

Ordene brugerdreven innovation står jo i alle ansøgningsskemaer sendt til bestyrelsen for en privat virksomhed eller det offentlige for tiden. Der står sikkert også talentudvikling, sociale medier, sammenhængskraft, vækstiværksætter og andre ord fra bullshit bingo.

Dannelse og borgerdreven innovation afløser dem snart. Hvilken anden vej er mulig? Forstå dem der bor her, få lidt inspiration udefra og find så på noget nyt og begavet sammen med dem, så skal de nok sprede det gode budskab.

Jeg har de sidste par år lavet fire skønne borgerinddragende processer der har fokuseret på nye ideer og nye måder at gøre tingene på i forholdet mellem borger og beslutningstager. Der har været skrevet hovedopgaver om dem, de har været dækket flot i medierne, men mest betydningsfuldt har de betydet en del forbedringer for både de regioner, kommuner og borgere der har investeret tid og kræfter i at gøre ting bedre i dag end de var i går.

Jeg vil forsøge at beskrive forløbene så præcist som muligt både medgang og modgang, udgangspunkt og resultat. Håber andre kan bruge mine erfaringer.

Leave a Reply