Mål det mærkbare i folkeskolen

Jeg er blevet valgt ind i en skolebestyrelse, så jeg har selvfølgelig spidset blyanten, og har et par forslag med til den kommende dagsorden.

MÅL DET MÆRKBARE

Jeg ønsker lige så meget fokus på det mærkbare som det målbare. Tænk, hvis børn kunne få et 12-tal i gåpåmod? Eller 12 i at komme sig ovenpå en skuffelse? Eller 12 i at leve sig ind i andres liv. Eller 12 i at heppe. Eller 12 i få øje på mønstre i store mænger data. Livet handler ikke kun om hvad man kan, men også om hvordan man er. Vi skal have fokus på begge dele og det skal følge børnene i hele deres skoletid, så de også selv kan følge med i deres egen udvikling.

DESIGN NYE TESTS

Jeg synes samfundet har begået en brøler, når jeg skal mentalcoache mine i øvrigt velfungerende børn, inden de skal til national test. “Nu skal du høre, skat. Det ER meningen, at du skal svare forkert. Ellers forstår testen ikke, hvor dygtig du er!” I bedste fald er det dårligt design af en test. I værste fald er det ødelæggende og demotiverende som bare pokker for en hel generation af børn, som ellers burde opleve det at dygtiggøre sig som en berigelse. Jeg har ikke mødt nogle lærere, som synes tests i sig selv er en dårlig idé, men jeg kunne godt tænke mig at bede lærerne designe tests, som viser børns udvikling over tid, og ikke bare en aktuel dagsform på en tilfældig tirsdag. Flere progressionsmålinger og færre eksamener. Selvfølgelig skal børn også vide, at nogle prøver tæller mere end andre og at eksamen er vigtig, men daglige fremskridt er mere motiverende end en til to årlige prøvemålinger.

Skærmbillede 2018-08-20 kl. 13.35.59

ALLE ER ALTID UDDANNELSESPARATE

Hvad bilder vi os som samfund ind at fortælle et barn på 14 år at det ikke er uddannelsesparat? Det er en falliterklæring og bør afskaffes eller udvikles, så alle børn altid får en vej stukket ud. Her kan du dygtiggøre dig. Her er en vej for dig. Alle er altid uddannelsesparate og alle må forvente at skulle uddanne sig hele livet. Det stopper ikke, når man går ud af skolegården.

GØR DET NEMMERE FOR ALLE BØRN AT LØFTE DERES NIVEAU

Gør trappetrinnene lavere. Det skal være nemmere at hæve sig et niveau. Det kan vi gøre ved at bruge flere korte moduler, så børnene hele tiden kan se målet foran sig. Hvad skal der til for at afslutte dette modul? Hvor langt har du igen, før du skal til næste? Når vi rykker et niveau op i enten computerspil eller sport udløser det dopamin i hjernen. Samme lykkefølelse kunne vi få ind i skolen ved at gøre det nemmere at løfte sig selv. Det ville forhåbentlig også øge motivationen for børnene, uanset om de har let eller svært ved opgaverne.

GÅ OP IGEN OG IGEN OG IGEN

Hvorfor er afgangskarakteren så afgørende? Jeg ville lade alle få mulighed for at forbedre deres gennemsnit hele livet. Hvis du er ked af din karakter, så gå op igen. Og igen. Indtil du rammer det niveau, du har brug for, for at komme ind på den uddannelse, du drømmer om. Vi kan få lov til at gå op til køreprøve i en uendelighed, hvorfor kan vi så ikke få lov til at prøve kræfter flere gange med nogle fag, vi måske fandt svære i vores skoletid?

OPTAG ALLE GENNEM KVOTE 2

Alle på en videregående uddannelse bør optages gennem kvote 2. Så vil både deres karakterer, deres karakter og deres egne valg af moduler undervejs gennem skoleårene være udslagsgivende.

LØS RIGTIGE MENNESKERS RIGTIGE PROBLEMER

Lad flere danske skolebørn løse rigtige menneskers rigtige problemer. Dommedagsprofetier har vel altid lydt, men vi kan bygge et stærkere værn mod handlingslammelse overfor klodens udfordringer ved at lade børnene løse rigtige problemer. De skal opleve, at det betaler sig at gøre noget. At handle på problemer i stedet for at slå op i banen, få ondt i maven og gemme sig væk.

SMELT ÅNDVÆRK OG HÅNDVÆRK SAMMEN I DAGLIGDAGEN

Det virker som om hænderne bruges mindre og mindre i undervisningen, jo ældre eleverne bliver. I renæssancen skelnede man ikke mellem kunst og videnskab. Dengang smeltede det sammen i et begreb. Jeg vil gerne styrke samspillet mellem håndens og åndens arbejde i alle fag. Det er bl.a. også derfor, at jeg ikke mener innovation skal være et selvstændigt fag på skemaet. Det skal arbejdes ind i alle fag. Hver dag.

Jeg ved slet ikke nok om det at sidde i en skolebestyrelse, så jeg bliver nok meget klogere, når aftenens møde er slut. Vi skal helt sikkert også snakke om mobiltelefoner og længden af skoledagene og budgetter og den slags. Det glæder jeg mig også til, men jeg håber mine kollegaer i skolebestyrelsen vil være med til at lægge et venligt pres på skolelederen, så vi bliver ved med at udvikle den folkeskole, som jeg hver morgen glæder mig over, at mine børn går i. For mig at se er Brændkjærskolen i verdensklasse, men alt det gode, der har bragt os hertil, kommer ikke til at bringe os dertil. Vi skal hele tiden udvikle os, og jeg glæder mig til at arbejde sammen om at gøre det nemmere for pædagoger og lærere, så vores børn også fremover vil gå ud af skolegården med viden om verdens indretning, tro på sig selv og lyst til at skabe forbedringer for sig selv og andre.

Post navigation