Pral, anbefaling af offentligt ansatte og tsk-tsk af kreative rum.
Jeg har fornøjelsen at et af mine projekter for Skanderborg Kommune er med i den lille finale af Kommunernes Landsforenings Innovationspris. Her har 28 kommuner indsendt deres bud på den bedste nytænkning og Skanderborgs Idéoffensiv er kommet i finalen. Her dyster 2 ud af de 28 kommuner om årets pris.
Idéen blev født efter et møde i et andet stort projekt – nemlig Anna Amalia-projektet for Region Midtjylland. Bente Hornbæk, planchef i Skanderborg Kommune, og jeg stod efter mødet hos Jane Clemensen på Alexandra Instituttet i Århus og skulle tage afsked. Bente spurgte om jeg ikke lige havde lyst til en snak om borgerinddragelse i en stor ramme. Bente ønskede at inddrage en større del af borgerne i Skanderborg Kommune i udviklingen af Kommuneplan 09.
Og så gik vi over på den anden side af gaden, hvor vi satte os i en meget lidt køn korridor med nogle hvide plastikstole og en kaffeautomat. Og her blev idéen født. Ikke i et højglanspoleret kæmpeæg, hvor man kan skrive med digitale kuglepenne så alt kan gemmes på en DVD bagefter. Ikke på et gult epoxygulv med en halvtransparent blå kube, hvor der aldrig er nogle der holder møder, men som ledelsen kan vise frem som et eksempel på at de er en innovativ organisation.
Idéer bliver til hvor vækstbetingelserne for idéer er størst. Det er de der hvor mennesker bliver inspireret af indsigt og indlevelse. Og begejstring eller pres. Og det kan man blive på en parkeringsplads, og selvfølgelig også i den blå kube. Men det sker ikke ved at købe sig et dyrt designet kreativt rum, som lover at organisationen automatisk følger efter og vil valfarte ind i det underlige lokale og få storslåede idéer.
Det sker såmænd hurtigere hvis ledelsen bare begynder at sætte pris på dem der får de nye ideér. Og siger tak, skønt, bliv ved med det. Og måske endnu bedre: Skal vi prøve dem af i praksis? De skal selvfølgelig mene det, ellers bliver det lynhurtigt gennemskuet.
Bente Hornbæk mener det. Og hun lader sig begejstre af nye idéer. Dem er der heldigvis mange af i det offentlige. Jeg ved det, fordi jeg møder mange af dem. Dem som har travlt med at nedgøre det offentliges evne og vilje til nytænkning møder tydeligvis ikke mange af dem, som jeg møder. Jeg møder ofte et større mod hos offentlige ledere end hos private ledere. Man kan sidde til møder med mange i det private med meget dyre visitkort, som ikke engang har tilladelse til at bruge et par håndører på en idé. Der er mindst lige så mange bagdele der skal dækkes af i private virksomheder som i offentlige virksomheder.
Men godt at KL fejrer nytænkning. Og skønt der findes offentligt ansatte som Bente Hornbæk. Nogle burde hylde de offentligt ansatte som lige for tiden har travlt med at genopfinde den offentlige sektor og som samtidig heldigvis har fokus på forbedring frem for forandring.