Innovation, iværksætteri, kreativitet, coaching, outsourcing…tiden er fyldt med drønsmarte begreber, om hvad vi skal gøre for at klare os i en global økonomi.
Kan du forestille dig en folkebevægelse for innovation? Nej, vel? For der er ingen, der kan blive enige, om hvad det betyder. Innovation betyder produktudvikling, er der nogle, der siger. Næh, produktudvikling betyder produktudvikling. Innovation betyder at komme fra idé til færdigt produkt, er der andre der siger. Men er det ikke bare ledelse? Er det ikke det en leder skal kunne? Jeg tror, vi skal bruge ord som alle mennesker forstår. Hvis man vil forstås, må man forklare sig, så lad os bruge ordet nytænkning. Vi har brug for nytænkning. Og innovation bør betyde øget værdi gennem nytænkning.
Er alle iværksættere momsregistrerede? Nej, vel? Jeg kender da utrolig mange iværksættende mennesker, som ikke er momsregistrerede. Vi har brug for iværksætteri i alt og i alle, hvis vi skal klare os i en hård global økonomi, så det nytter ikke noget at begrænse iværksætteri til en blanket hos told og skat. Da jeg var dreng, hed det at være selvstændig, men i dag er alle iværksættere. Men det er faktisk ikke alle momsregistrerede, der er iværksættere. Så lad os snakke om foretagsomhed. Vi har brug for en foretagsom befolkning.
Og kreativitet har jo desværre fået en negativ klang. Kreativitet er det, der ikke bliver til noget. Det er noget med ler, eller også er det, når nogle bliver lidt for smarte i det. Lad os bruge ordet forestillingsevne. Vi har brug for at øge vores forestillingsevne. Forestillinger former fremtiden. De forestillinger, man gjorde sig i 1950’erne om fremtidens rumfartøjer, ligner sjovt nok de biler, der kører rundt på vejene nu. De forestillinger, vi gør os, er med til at forme den fremtid, vi kommer til at leve i.
Lad os derfor øge vores forestillingsevne, så vi kan sprænge idébanken. Lad os øge vores nytænkning, så vi kan sætte alle de ideer sammen på nye måder, der øger værdien for os, og så lad os øge vores foretagsomhed, så det bliver til noget.
Min pointe er, at der ikke er noget nyt i nytænkning, det har altid øget værdien, men pludselig ser jeg ord i avisen som brugerdreven innovation, teknologidreven innovation, prisdreven innovation, radikal innovation og inkrementel innovation. Helt ærligt? Inkrementel innovation lyder jo som en sygdom.
Udviklingen i et samfund drives ikke af eliten alene. Vi har brug for at øge alles mentale adræthed, så her er mit forslag til at få alle med. Vi har brug for forestillingsevne, nytænkning og foretagsomhed.
1870’erne gentager sig. Amerikanerne begyndte at dyrke korn på deres store prærier med det resultat, at kornpriserne på verdensplan faldt dramatisk. Dansk landbrug – og dermed den danske økonomi – måtte lægge om til animalsk landbrug, men ud af det pres voksede andelsbevægelsen som vækstmotor.
Nu sker det så igen. Priserne på arbejdslønninger falder dramatisk på verdensplan og sætter dansk og europæisk økonomi under pres, og vi må igen tænke nyt, hvis vi skal beholde arbejdspladser nok til at finansiere vores samfund.
Samtidig med dette behov for udsyn er der desværre en tendens til, at vi lukker os om os selv. Vi føler os ikke sikre på, hvad der sker ude i den store verden, og så siger vi nej i stedet for ja. For et nej er mindre forpligtende end et ja.
Men det går hen og bliver problematisk for os, at vi er for gode til at tage afstand og for dårlige til at forpligte os. Det viser sig i vores nære menneskelige relationer, i trafikken, i skolen, på arbejdspladsen og på valgdagen.
Gennem vores angst for det ukendte er vi med til at gøre verden ensartet. Vi spiser det samme, går i det samme tøj, ser de samme nyheder, læser de samme aviser og så videre. Den ensartethed gør os i sidste ende mindre modstandsdygtig mod vira, både dem som fuglene og rotterne kommer med, men også i form af dem, som er dygtige til at bruge ord, og som kan jage en skræk i livet på os gennem skræmmebilleder. Ensartethed gør os skrøbelige.
Vi har brug for at tænke længere end til næsetippen og smage med mere end tungespidsen. Der ligger en rigdom gemt i at have fokus på tallene før kommaet og ikke efter kommaet. Og i mine øjne har vi alt for meget fokus på tallene efter kommaet.
Bare tag det faktum at vejret har fået sit helt eget program. Eller at optakten til en fodboldkamp varer længere end selve fodboldkampen. Eller tag det vi putter i munden. De fleste mænd ofrer flere penge på motorolien end på olivenolien. Og i dag risikerer vi at blive spist af det, vi spiser. Det, vi propper i os, er fyldt med gift, som stille og roligt begynder at tage for sig af retten indvendigt.
Og vi ved det jo godt. Alle kan da læse en varedeklaration, men vi køber det billigste, fordi vi ikke tænker særlig langt.
Det samme gør erhvervsfolk, når de slår op i manualen for nytænkning. Hvis man slår op i den, kan man jo kun læse, hvad der medførte nytænkning sidste gang, man havde brug for det. Man kan ikke læse, hvad der er brug for nu.
Det nytter ikke at forlænge en eksisterende tankegang, og så lancere det som den store nyhed.
Men medierne er jo taknemmelige modtagere af stærke sproglige billeder, fordi de også skal sælge nyhederne. Derfor hører dagligt vi om kriser, sammenbrud, frygt og mange andre krasbørstige ting, når vi kunne have hørt om problemer, tænkepauser og bekymring.
Det er med til at give ord en ringere værdi. F.eks. er det at sige undskyld efterhånden blevet en taktisk manøvre. Orv, for pokker, der gik jeg for langt. Så siger jeg bare undskyld, så er alt i orden igen. Eller også kan jeg sige, at jeg bare er blevet misforstået. Og så er alting super-et-eller-andet. Det kan ikke bare være godt, hyggeligt eller sjovt. Det er supergodt, superhyggeligt og så videre. Det gør det jo helt kedeligt bare at være sjov, når man nu kunne have været supersjov. Vi lever vores liv, som om vi som mennesker ikke har flere ture tilbage i karrusellen. Vi smadrer vores hotelværelse, når vi er færdige med at bruge det og regner ikke med at få en regning. Vi bruger ord, som vi ikke kan vende tilbage til igen, fordi de har sprængt rammerne for, hvad de er i stand til at udtrykke.
Godt så!
Der skal ti gode indtryk til at slette et dårligt. Denne fine erkendelse fik jeg meddelt i matematiktimen hos Fru Reisbøl, da hun som vores nye matematiklærer returnerede min opgave. Men jeg oppede mig og nåede at veje det dårlige indtryk op i løbet at året.
Det er naturligvis mit håb, at jeg fra nu af kan skabe ti gode indtryk, der kan slette det dårlige.
Hvis vi tænder for radaren, kan det øge vores mentale adræthed. Det at have blik for nye og bedre muligheder kan trænes. Det at fornemme andre menneskers behov og talenter kan trænes. Du behøver ikke engang en coach. Du kan bare gå i gang.
Vi skal dyrke modet, for muligheder følges med mod. Jeg tænker ikke på det mod, som mange forbinder med at holde vejret under vand eller kravle op på et højt bjerg og få forudsigelige forfrysninger i fødderne. Jeg tænker på det mod til at udfordre sit eget fundament. Sin måde at tænke på og se verden på. Det mod som Søren Kierkegaard beskriver med ordene: “At vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv.”
Vi skal tage ansvar for vores egen lykke, læring og livsførelse.
Vi bliver rigere mennesker gennem fantasi, viden og kvalitet. Vi skal holde op med at tiljuble de talentløse.
Og så kan vi være sikre på, at ideer kan ændre verdens gang, så det er bare om at komme i gang.