Samtalen bliver mere åben når døren er lukket

Ved et forældremøde for nyligt på en skole i Kolding optog en af forældrene mødet på video. Det fandt læreren ud af, da en af eleverne fortalte det.

Må man det? Må man godt optage et møde på video uden at fortælle nogen om det, og så dele det bagefter? Skolen fandt ud af at Kolding Kommune ikke mente, det var ulovligt. Det som lærere siger i deres egenskab som ansatte i kommunen skal kunne tåle en gengivelse, uanset om de ved, de bliver optaget eller ej. Man kan synes det er en smule ufint at gøre det, men kommunen vurderede ikke at det var ulovligt.

Nu kender jeg ikke hensigten bag. Jeg ved ikke hvorfor denne forælder optog forældremødet, og selvom jeg er meget uenig, vil jeg alligevel sige tak. For det giver os anledning til at tage en åben debat om, hvor åbne vi egentlig skal være.

Der hersker en trend på sociale medier, der hedder total transparens. Alt er offentligt. Der findes ikke længere noget, der hedder privatliv. Det skal vi blot vænne os til. Det nytter ikke noget at stritte imod. Du har da ikke noget at skjule vel?

Joh, jeg har noget at skjule. Og det har du også. Ufærdige formuleringer for eksempel. Man snakker sig nogle gange sin viden til. Vi bliver klogere på, hvad vi selv siger, når vores ord møder andres reaktion.

Jeg tror faktisk at samtalen bliver mere åben når døren er lukket. Hvis alting er pivåbent, så taler vi ikke længere til dem, vi er i lokale med, men til dem udenfor lokalet. Og det kan samtalen godt gå hen og blive fattigere af.

Vi er vidne til en nedsmeltning af begrebet fortrolighed, hvis det, jeg siger på et forældremøde, bliver offentliggjort, uden jeg ved det.

Hvis denne video var blevet lagt på Youtube, så er der nogen der mener, at det ville være ulovligt. Tilsyneladende ikke overfor læreren, men overfor de andre forældre.

Men hvornår er noget blevet offentliggjort i en digital tid? Der er vel forskel på at vise, at dele og offentliggøre. Har man kun offentliggjort noget, når man har gjort det offentligt tilgængeligt for alle, så det er muligt for alle at søge efter det og gense det?

Ville du for eksempel mene at selvsamme video ikke var blevet offentliggjort, hvis den var sendt som en mail til 125 andre mennesker? Til 1.000? Eller til de 40 forældre i klassen? Eller til en af lærerens kollegaer? Eller tæller det som offentliggørelse alene at distribuere denne video? Eller er det først når nogen uploader den? Og hvem er så ansvarlig? Den der optog, eller den der uploadede?

Er der en jurist til stede?

Hvad må vi egentlig dele om hinanden digitalt? For der er jo en væsentlig motor til forskel, om man hvisker nogle noget i ørerne, eller sender dem en digital fil. Hvor få mennesker skal vi sende en fil til, før det tæller som offentliggørelse?

Leave a Reply