Et 555 år gammelt iværksættermiljø

Flik og Gunningham – to markante figurer i “Tempo” – er inspireret af historien om iværksætteren Gutenberg og hans investor Fust. Johann Fust = Jacob Flik. Johann Gutenberg = Jasper Gunningham.

De er selvfølgelig ført op til vores tid og minder meget om de internetiværksættere, som sætter scenen for tiden. Og de to kickstarter Ebbe Salto.

Stephen Fry var vært for en ret fantastisk udsendelse om Gutenberg. Fust lånte ham pengene til at lave trykmaskinen. For at finansiere yderligere drift lavede Gutenberg afladsbreve, som han solgte til pilgrimme. Da trykmaskinen fungerede og Gutenberg kunne begynde at sælge, krævede Fust pengene indfriet. Dem havde Gutenberg ikke, så Fust tog maskinen istedet. Og tjente pengene.

Skærmbillede 2010-10-27 kl. 16.19.17

“Tempo” tager sin begyndelse i Lund. Lund kalder sig “Idéernes By”. De moderne Gutenbergere og Fustere mødes naturligvis i “Idéernes By”. Og her starter den hæsblæsende fortælling om iværksætteri, idéer, 75 år gammel surdej, lufttørret skinke, Segway, østers, Citroën DS, ansigtsgenkendelse, lokationsteknologi, mekaniske ure, gennemsigtighed, dannelse, menneskejagt, radical transparency, kædereaktioner, digital dannelse, Paris, Prag, barberskum, cykelspænder, æbleplantager, makroner, angiveri, overvågning, brugerinvolvering, demokratisering, deltagelsesarkitektur, slægt, skæbne og to-tre andre emner.

Leave a Reply