Er det ikke fantastisk hvad man kan få ud af at gå på biblioteket? I mit barndomshjem var den mest syrede musikoplevelse formentlig stereotesten på Danmarks Radio. Ellers blev de små fimrehår i øregangen ikke udsat for pres. Så begyndte jeg at læse Dan og blev begejstret over hans begejstring for jazz. Så begyndte jeg at lytte til de plader, han anbefalede, men ikke alt faldt i min smag. Efterhånden udvidedes min horisont, men hvem ved, måske kunne jeg kun lide jazzen fordi Dan kunne. Den slags har man jo hørt om. Men hans begejstring blev afgjort til min begejstring.
Og nu sidder jeg og lytter til Charles Mingus, som absolut irriterer og udfordrer. Det er jo skæppeskønt at møde noget, man først ikke forstår og som siden udvikler sig til en herlighedsværdi.