Skolemad på den store klinge

Var inviteret til at tale i en meget succesfuld håndboldklub i Danmark og kom til at sige, at jeg synes det var lidt mærkeligt med 10-20 sunde toptrænede spillere på banen og så en sponsorlounge hvor der blev røget, drukket fadbamser og guffet franske hotdogs. Det var ikke vildt populært.

Men det kan det jo blive. Fremtidens måltider er et social website, betalt af Maja fra Arla, for det man kalder ernæringsprofessionelle (økonomaer, kantineledere, diætister, kokke, forskere og andet godtfolk som arbejder med mad hver dag). Men vi andre kan jo også være med. Så hvis du har gode ideer til hvordan vi kan gøre sund mad mere tilgængelig for alle, så kig forbi www.fremtidensmaaltider.dk 

Jeg synes for eksempel at skolemad lyder som en rigtig god idé. Men det vil da ærgre mig hvis mine børn kommer til at spise dårligere fremover fordi fællesnævneren ikke bliver sat højt nok. Så vær med til at sætte et højt ambitionsniveau og kom med gode ideer til at gennemføre ideerne.Det er for eksempel et stort problem med afskaffelse af al den emballage der skal bruges til skolemaden.

Men en idé kunne jo være at de unge mennesker får lært at vaske op efter maden. Det er jo så hyggeligt at snakke sammen både under madlavningen og under oprydningen, så hvorfor skulle der ikke kunne være bestik og service til hver klasse og så gang i opvaskebaljen bagefter. Det ville også løse et økonomisk problem for emballagen udgør en ret høj andel af udgifterne til skolemad. Har du andre ideer der er bedre, så ved du nu hvor du kan komme af med dem.

Leave a Reply