Børge Julius Andersen har hele sit liv spist morgenmad med den samme sølvske. Han er i dag 78 år og oldefar til mine børn. Det er helt fantastisk at se skeen og de mærker hans tænder igennem årene har sat i skeen. De skeer børn i dag spiser morgenmad med holder nok ikke i 78 år.
Nutidens mennesker snapper efter vejret. Vi sætter jo pris på vin, der har lagret lang tid, kaffe der har vokset i høje himmelstrøg, solkyssede tomater, ost der har taget den tid, en ost skal tage, whisky der har lagret i 12 år og så videre, men vi vil have det nu, lige nu, og vi er parate til at løbe efter den sidste nye trend eller ufermenterede ideer.
Og vi accepterer nærmest at de produkter vi køber har en kort livscyklus, at vi ikke må forvente de holder meget længere end garantien varer. Min Vespa fra 1963 holder stadig.
Der er brug for lange, dybe relationer. Jeg morer mig altid over avissælgere der ringer hjem til mig og vil sælge mig et abonnement til en meget lav pris, hvis jeg ikke har været abonnent de sidste seks måneder. Jeg plejer at fortælle dem, at hvis de kunne tilbyde mig en god pris når jeg har været abonnent i et helt år til fuld pris, så vil jeg overveje et abonnement.
En søvnforsker fortalte under en workshop nogle meget interessante ting om søvnens betydning for vores vækst. Vi vokser mens vi sover. Vores hjerne vokser og udvikler sig mens vi sover. Det er tydeligt at iagttage på børn, som har problemer med mandlerne og skal have dem fjernet. Efter at de har fået fjernet mandlerne skyder de i vejret, ganske enkelt fordi deres vækst har været hæmmet på grund af et dårligt sovemiljø, mens de havde smerter og uro.
Så stilstand genererer vækst. Om det betyder at man kan komme sovende til sin succes er ikke sikkert, men det må mane til eftertanke hos nyhedsfetichisterne, som tænker fladt og kort. Vi skal gøre det modsatte. Forsk i fortiden og søg efter mønstre vi kan genkende og bruge i dag. Vi skal tænke dybt og langt i stedet for fladt og kort.
I Seattles finansdistrikt findes der en berømt fiskehandel, som hver dag trækker fulde huse fordi de er lidt skøre. De kan finde på at kaste rundt med fiskene. Henover hovedet på kunderne. De kan finde på at danse med kunderne eller bryde ud i sang. Fiskehandlen er blevet så berømt og besøgt at de er begyndt at tage entré. Kunderne skal simpelthen betale for at komme ind. De får formentlig pengene refunderet når de køber noget, for entreen fungerer som et filter for alle de nysgerrige oplevelseshungrende mennesker, som kun vil kigge og ikke betale.
I Kolding har vi så Oste-Doris. Hun bryder ikke ud i sang og hun kaster ikke rundt med osten, men hun må være alle programmørers drøm om et CRM-system (Customer Relations Management). Hun ved hvem vi er, hvilke oste vi kan lide, hvilke oste vores børn kan lide, hvad vores børn laver, hvad vi laver, hvor vi har været på ferie og så videre. At handle hos Oste-Doris er en oplevelse fordi den er baseret på indlevelse. Hun er ægte interesseret og den næste kunde må bare vente til vi er færdige med at snakke. Og ligesom den gode bager som altid tager det største stykke, fordi så er det næste stykke også det største stykke, så får man altid de bedste stykker og den bedste behandling. I starten skal man lige vænne sig til det, for vi er så vant til at indkøb bare skal overstås og man må helst ikke stå der og sludre, når de andre kunder har travlt. Men hos Oste-Doris har vi ikke travlt. Der mødes vi hver fredag for at blive omfavnet af hendes begejstring, livsglæde og interesse. Og det handler ikke om at hun har været på et drøngodt spørgekursus, for hun fortæller også om sig selv, så vi kender efterhånden hinanden.
Vi er ved at udvikle en dyb langvarig relation som, jeg tror, bliver afgørende for fremtidens detailhandel. Vi gider ikke flere prisbaskere. Vi vil have varedeklarationen på forsiden og så vil vi have oplevelser baseret på indlevelse.
Med projektet Det brugerdrevne Supermarked forsøgte vi sammen med Fredericia Erhvervsforum at levere et svar på, hvordan vi gør innovation til en folkebevægelse. Hvis danskerne skal blive mere mentalt adrætte, skal de pirres til nytænkning overalt. Og findes der et bedre sted at starte end i et supermarked? I supermarkedet kommer vi alle, og derfor skal nytænkningen gøres til en kultur som danskerne tager til sig. Der skal tænkes nyt på alle leder og kanter.
Vi stillede os selv det simple spørgsmål: Hvordan ville et supermarked se ud, hvis det var forbrugeren der bestemte?
Det er meget nemt at forestille sig at funktionen med at betale ved kassen ikke findes meget længere, for vi scanner bare varen ind via vores mobiltelefon og betaler på den måde. I fremtidens supermarked slipper vi derfor kassedamerne løs. Disse herlige kvinder har siddet stille alt for længe. Nu skal de bevæge sig lidt mere og bruge deres kæmpe viden om forbrugeres vaner, baggrund og humør til at vejlede dem ved hylderne i stedet for at tage imod penge ved kassen. De skal gå rundt og være ligesom Oste-Doris. Tænk at handle et sted, hvor de kender dig, ved hvad du kan lide, og hvor de bliver glade for at se dig.
I fremtidens supermarked kan man både handle hurtigt og handle langsomt. Top 100 ligger lige inden for døren og indeholder de 100 mest solgte varer i supermarkedet, så hvis du har travlt behøver du ikke vade gennem hele supermarkedet. Der vil være helt nye varer på hylderne. Serviceydelser bliver et stort hit. De kan fremover købes mens ens dagligvarer bliver pakket. Man kan købe rådgivning om stresshåndtering, boligkøb, carportbyggeri, lean-ledelse, kreativitet, coaching, rejsevalg og mange andre ting.
I fremtidens supermarked kan man også købe maden lige efter den bliver tilberedt. Man kan endda få indflydelse på udviklingen af nye produkter. Produktudviklerne står klar i fremtidens supermarked fordi det brugerdrevne supermarked lytter til kunderne og udvikler produkterne sammen med dem, der har bedst forstand.
Forskellen mellem dem der er født før og efter Berlin-murens fald var tydelig. Da produktudviklerne fra Skærtoft Mølle og Easyfood sammen med kokken Morten Skærved tilberedte nye produkter holdt den modne generation sig på gulvet og sagde pænt tak for eventuelle smagsprøver. Men signatur-generationen, der vil have skræddersyede produkter de kan identificere sig med, hoppede om bag gryderne og deltog i produktudviklingen. Udsigten til at deres idé til et fødevareprodukt kunne ligge i køledisken ugen efter var for pirrende til at holde deres ideer for sig selv. Så både kunderne og producenterne oplevede øget værdi gennem nytænkning.
Folk der arbejder med fødevarer er ved at gøre oplevelsesøkonomi til indlevelsesøkonomi, og det skal såmænd nok sprede sig.