Idéen til romanen blev skabt på en rejse til Paris.
Efter jeg havde gået med i klimademonstrationerne og sat CO2-klubben i søen poppede der en idé til en roman op i mit hoved. Med et papskilt og en stille protest havde den dengang 15-årige Greta Thunberg sat gang i en global bevægelse, hvor millioner af unge mennesker råbte politikerne op på en måde, som verden ikke havde set før, og de havde fået deres opmærksomhed, men hvad var det næste naturlige skridt for de unge? Ville deres momentum fordampe eller ville der samle sig en større front? De unge var selv gået med i demonstrationerne, de havde set Greta sejle over Atlanten i en spinkel sejlbåd og de havde oplevet det skuffende resultat fra topmødet i Madrid. Hvad gør det ved dem, tænkte jeg, og hvad er næste træk fra deres side? Samtidig kunne jeg jo se, at alle løsningerne, der ikke var synlige på mediernes radar endnu, var begyndt at poppe op. Hvordan kunne jeg hjælpe de unge med at dyrke energien i et oprør med den viden om nye idéer og løsninger, der var på vej?
Jeg var nede og se Leonardo da Vinci udstillingen i anledningen af 500 året for hans død. Leonardo er min husgud, så jeg spekulerede over, hvad Leonardo ville have gjort, og jeg er ret sikker på, at han ville have gjort det festligt og spektakulært og ekstremt løsningsorienteret at genopdage verden på en grøn måde. Derfor spiller hans meget potente og uopfordrede ansøgning til fyrsten af Milano i 1482 en særlig rolle i romanen.
Jeg var vældig begejstret, men jeg ved også hvor stort et arbejde det er, at skrive en roman, så jeg skubbede den lidt til side, men den ville ikke rigtig gå væk, så da jeg kom hjem, skrev jeg de første scener og det gik faktisk rigtig godt, men så lukkede hele samfundet ned på grund af corona og klimatopmødet blev aflyst og det ødelagde hele plottet, så jeg skrinlagde projektet igen.
Et skriveophold på Jenle, Jeppe Aakjærs gamle hjem, satte gang i processen igen.
Det irriterede mig, at historien umiddelbart smuttede fra mig igen på grund af corona, men jeg havde jo besluttet, at jeg ikke ville nøjes med at se på, så turen til Jenle var både nødvendig og afgørende. Jeg fik lavet de nødvendige ændringer i plottet og i løbet af efteråret satte jeg en spurt ind, så bogen kunne nå at blive redigeret færdig og gjort klar til Leonardos fødselsdag den 15. april.