Maleren, tegneren, arkitekten, billedhuggeren, anatomen, astronomen, fysikeren, matematikeren, filosoffen, musikeren, geologen, arkæologen, opfinderen, flykonstruktøren, botanikeren, våbenkonstruktøren, værktøjsmageren, kanalbyggeren, fæstningskonstruktøren og byplanlæggeren Leonardo da Vinci:
Malede i alt 25 malerier. “Mona Lisa” og “Den sidste Nadver” regnes altid blandt Top-10.
Opfandt cyklen, dykkerklokken, faldskærmen, hangglideren.
40 år før Copernikus skrev han i sine noter at “Solen ikke bevæger sig”.
60 år før Galileo foreslog han en kæmpekikkert til at observere månen med.
200 år før Newton beskrev han tyngdeloven.
400 år før Darwin konstaterede han at mennesker stammer fra dyrene.
Som 30-årig, i 1482, skrev han historiens bedste uopfordrede ansøgning til fyrsten i Milano.
“Højst ærede Herre. Efter jeg i tilstrækkelig grad har set og overværet prøverne fra alle dem som kalder sig mestre og opfindere af krigsinstrumenter, og har fundet at opfindelsen og virkemåden af de nævnte redskaber ikke på nogen måde adskiller sig fra dem der er i almindelig brug, vil jeg bestræbe mig, uden fordomme mod nogen, på at forklare mig til deres højhed, idet jeg vil vise deres Excellence mine hemmeligheder, og så efter behag tilbyde at arbejde tjenstdygtigt, på passende tidspunkter, på alle de ting som delvis er kort opført nedenfor:
1) Jeg har planer for broer, der er stærke og alligevel lette at bære.
2) Når et sted er belejret, kan jeg afbryde vandforsyningen og fremstille et stort antal stiger og andre instrumenter.
3) Hvis det på grund af voldens højde eller tykkelsen på murene viser sig at være umuligt at indtage den belejrede by, kender jeg metoder til at ødelægge ethvert fort eller citadel, selv hvis det er bygget på klipper.
4) Jeg har planer for små kanoner, der er lette at bruge og transportere, og med hvilke man kan slynge sten næsten som var det råb.
5) For det tilfælde at situationen foregår til søs, har jeg idéer til at konstruere mange maskiner, der er velegnede til angreb og forsvar, samt skibe, der kan modstå beskydning fra selv den tungeste kanon.
6) Desuden har jeg måder, hvorpå man upåagtet kan ankomme til udpegede steder gennem huler og uopdagede vindpassager – også selv om det er nødvendigt at passere under en flod.
7) Jeg kan også lave overdækkede vogne, sikre og uangribelige, som vil trænge ind på fjenden med artilleri, og der ikke er nogen hær så stor, at den ikke vil blive knækket af det. Og bag disse kampvogne kan infanteriet ganske urørte og uden modstand følge efter.
8) Hvis behovet opstår, kan jeg lave kanoner, morterer og andet svært skyts med meget smukke og brugbare former – og helt anderledes end dem, der bruges i dag.
9) Hvor det ikke er muligt at bruge en kanon, kan jeg levere katapulter, kastemaskiner, fælder og andre vidunderligt effektive maskiner. Kort fortalt kan jeg levere et uendeligt antal forskellige forsvars- og angrebsmaskiner til brug, som situationen nu gør det nødvendigt.
10) I tider med fred mener jeg, at jeg bedre end nogen kan tilfredsstille Dem med arkitektur, konstruktion af både private og offentlige bygninger samt med at fremføre vand fra et sted til et andet.
11) Desuden kan jeg skabe skulpturer i marmor, bronze eller ler, som vil stå som udødelig hæder og ære i mindet om Deres far, Prinsen, og den strålende Sforza-slægt.
I tillæg, kan bronzehesten komme på tale, som vil vare ved med udødelig hæder og evig ære til det glædelige minde om Deres fader Prinsen og det hæderkronede Sforza-hus. Og hvis nogle af de bemeldte ting skulle forekomme umulige eller upraktiske, tilbyder jeg mig som højst rede til at lade dem stå sin prøve i Deres park, eller hvilket som helst sted det vil behage deres Excellence, til hvem jeg anbefaler mig med enhver mulig ydmyghed.
Leonardo da Vinci”
Fik du også øje på ydmygheden? Nå, han fik jobbet hos fyrsten i Milano og blev der i næsten 16 år.
Link til video herunder.