Breaking Ideas – december 2012

The breaking ideas of today are the breaking news of tomorrow. Derfor er det en god idé at holde øje med de idéer, der breaker lige nu. Her kommer en flok fra december 2012:

 

Tænd lyset med alger

I Paris har de på bygningsfacader skabt et system, der transformerer alger til biomasse, som kan bruges til bygningens eget energiforbrug.

http://www.ennesys.com/

Kilde: http://www.psfk.com/2012/12/algae-wastewater-generates-energy.html

 

Hydroglyffer

De fleste der har prøvet at stikke en finger ned i vand har konstateret, at det ikke efterlader nogle spor. Nu har nano-forskere udviklet et materiale, der efterlader sig et spor. Et læsbart spor som kan holde i op til en måned. Hydroglyffer kalder de det. Beskeder skrevet i vand.

Kilde: http://www.technewsdaily.com/15778-writing-messages-with-water.html

 

Højtflyvende hits

Air France tilbyder sine passagerer særlige musiknumre. En app der bruger augmented reality installeres på passagerernes smartphones. Under flyveturen skal passagererne pege telefonen ud mod skyerne, hvor musikken gemmer sig. Så installeres musikken på telefonen.

Kilde: http://www.airlinetrends.com/2012/12/03/air-france-music-in-the-sky/ 

 

Billig bilforsikring for unge 

Young Marmalade i England har fundet på en ny måde at hjælpe unge bilister igang. Uden at blive flået i forsikring. De kan vælge mellem udvalgte biler, som logger deres kørestil. Og hvis de overholder hastigheder, undgår kantsten og så videre, så tilbydes de en lav forsikringspræmie, der gør det muligt for dem at blive selvkørende.

http://www.youngmarmalade.co.uk/

Kilde: http://www.smarta.com/smarta100/2012/marmalade

 

Butik uden lager

I Brasilien har de gjort det nemt for dem, der er gode til at sælge. Du kan nu åbne din egen webshop og sælge de produkter, du har lyst til at sælge. Du bestemmer din egen kommission. Du bestemmer sortimentet. Og når du sælger varerne, sender producenterne direkte til jeres fælles kunder.

Kilde: http://www.springwise.com/retail/on-brazilian-site-create-online-store-commission-based-sales/

 

Introvert dating

En bar i Singapore har udviklet et koncept, der gør det lettere for de generte at komme i snak med dem, de gerne vil i snak med. QR-koder en app og en øl er involveret.


Kilde: http://www.springwise.com/lifestyle_leisure/in-singapore-qr-codes-beers-bar-patrons-initiate-anonymous-conversations/

 

Nu kan tegnsprog høres

Ukrainske Enable Talk har udviklet nogle handsker, der via Bluetooth kan tolke tegnsprog og sende beskeden til en smartphone, som kan omdanne beskeden til lyd.

http://enabletalk.com/

Kilde: http://www.springwise.com/health_wellbeing/gloves-translate-sign-language-speech/

 

 

Edderkoppeplaster

Et plaster der ikke gør ondt at fjerne. Det vil selv voksne sætte pris på, men for tidligt fødte babyer afhænger nærmest af det. Deres hud tager nemlig skade af alle de plastre, der holder medicinske apparater fast. De er nemlig lavet til voksnes hud, så børnenes hud tager hårdt skade. Nu har forskere udviklet et plaster inspireret af edderkoppens evne til at lave spind. Og som ikke gør ondt at fjerne.

Kilde: http://www.fastcoexist.com/1680862/a-bandage-that-doesnt-hurt-to-remove-inspired-by-spiderwebs

 

Lam hund genvinder førlighed

Forhåbentlig vil der lige så store perspektiver for mennesker, men forskere fra Cambridge har kureret 24 hunde ved at indsprøjte celler, der vokser i hundens egen næse.

http://www.cam.ac.uk/research/news/first-randomised-controlled-trial-to-show-spinal-cord-regeneration-in-dogs/

Kilde: http://www.popsci.com/science/article/2012-11/paralyzed-dogs-walk-again-after-nose-cell-transplants

 

Denne kajak kan ligge under din seng

Hvordan opbevarer man sin kajak, hvis man ikke lige bor i nærheden af en kajak-klub? Eller har et hus ved vandet? Man folder den da sammen og lægger den under sengen. Det er et Kickstarter-projekt, så du kan stadig nå at få en.

http://www.kickstarter.com/projects/1975288517/oru-kayak-the-origami-folding-boat 

Kilde: http://www.fastcodesign.com/1671280/kickstarting-an-ingenious-origami-kayak-that-folds-flat?

 

Du skal først checke ud af hotellet når andre checker in

Hotelkæden Art Series forsøger sig med en ny model. Hvis du er træt af at skulle checke ud på et bestemt tidspunkt, så er det hotellet for dig. Du skal nemlig først checke ud, når den næste gæst checker ind. Uanset om de gør det i dag eller i morgen. Eller i overmorgen. Kampagnen her kører til midt i januar.

http://artserieshotels.com.au/overstaycheckout

Kilde: http://www.psfk.com/2012/11/overstay-checkout-hotel.html

 

Laserlys kan eliminere højresvingsulykker

Hojoon Lim har udviklet et laserlyskoncept til fodgængerovergange. Når fodgængere passerer gaden, så lyser der en laserstråle over vejen i en højde, der let ses af billister. Måske samme metode kunne anvendes i kryds, som er farlige for cyklister. Så tænder laserlyset så lastbilchauffører lettere kan se, at der er cykler på vej.

Kilde: http://www.stumbleupon.com/su/2xqF03/www.psfk.com/2012/11/laser-beam-crosswalks.html

 

Fyld flasken uden vandhane

Hvad drikker billen ude i ørkenen? Små områder på dens ryg kan omdanne fugt fra luften til vand. Det har en forsker nu kopieret, så vi kan trække vand ud af luftens fugt i områder, hvor der normalt ikke er adgang til rindende vand.

http://www.nbdnano.com/

Kilde: http://www.stumbleupon.com/su/2WNRnR/www.psfk.com/2012/11/self-filling-water-bottle.html

 

Briller kurerer jetlag

Hvad vil du helst? Se lidt latterlig ud eller lide af jetlag og søvnløshed? De fleste vil nok synes brillerne her kan udgøre et fashion statement og slippe for generne ved jetlag og søvnløshed.


http://re-timer.com/

Kilde: http://www.stumbleupon.com/su/1EKtyU/www.psfk.com/2012/11/glasses-cure-jet-lag.html

 

Biografgængere belønnes for ikke at være irriterende

Jeg er holdt op med at gå i biografen på grund af knitren fra slikposer, de andres samtaler under filmen og de lysende displays fra mobiltelefoner. Nu belønner en amerikansk biografkæde Cinemarks deres kunder, hvis de undlader at irritere de andre. Du downloader en app, som så kan tjekke om du og din telefon har holdt sig i skindet under forestillingen.

http://www.cinemark.com/cinemode

Kilde: http://thenextweb.com/apps/2012/11/23/cinemarks-mobile-app-now-rewards-patrons-for-not-using-their-mobile-phones-during-movies/

 

Det evige album

Britiske Gwilum Gold debuterer med et album, der skifter for hver gang, du lytter til det. Musikformatet hedder Bronze og er udviklet sådan at musikken rekomponerer sig selv efter hver afspilning, så du aldrig kan høre det samme nummer to gange.
Min ko prutter bare mindre end din ko
Køers prutter og bøvser udleder metangas. Det er skidt for vores klima. Nu har forskere fra Australien fundet en metode til at reducere udledningen med 50%. Køerne sluger en lille sender, som opfanger gasserne over tid. Dermed kan bonden bedre finde ud af hvilke køer, der er mest aktive. Så kan han justere på kosten og dermed reducere udledningen.
Det var de nyheder, du havde valgt, vi bragte
Kim Bildsøe Lassen slutter ofte TV-Avisen af med ordene: “Det var de nyheder, vi havde valgt at bringe.” Nu udkommer der en app, der bringer de nyheder, du har valgt. Baseret på hvor du befinder dig. Så lad os sige, at du er i Hjørring. Så er det jo meget rart at vide, hvad der rører sig der. Det hjælper SPUN med.
Slut med kolde fussetæer
ThermaCell er en indlægssål, der kan varme fødderne. Du styrer varmen via en fjernbetjening. Den er vandtæt. Perfekt gave til folk, der ofte får kolde fødder.
Bluetoothtampen brænder

Nu kan du lege tampen brænder med din telefon. Stick n’ Find er et nyt produkt på vej, der gør det nemt at finde dine ting igen. Du klæber en bluetooth søger på dine nøgler, din kuffert, din hund, din senildemente mormor, dine børn, din post på børnenes skattejagt eller noget andet, som du synes er værd at kunne finde igen. Batteriet holder et år og kan nemt skiftes.