Websitet Bogsyn.dk har læst Tempo, og bringer en skøn anmeldelse, som jeg bringer et uddrag af her:
“…læseren bliver bragt ud i marginalerne, hvor man kan sige, det drejer sig om at bide godt fast i bordpladen for at følge med. Men aldrig på den uoverkommelige eller irriterende måde. Mere i et tempo, hvor vi kan mærke livet og menneskene flytte sig, gode personkarakteristika gennem replikskifterne, hvor man kan se personerne foran sig. Og Carsten Borch er – måske qua hans alder fra 1970 – dygtig til at vælte sig rundt i teknologi og hurtige meningsudvekslinger med kant.
På forlagets hjemmeside kan man læse, at læserne er vilde med Tempo. Det kan vi egentlig godt forstå.
Det er en fin mission med en bog, og er det ikke en mission, så er det i hvert fald et godt ry at skabe sig som romanforfatter, at man går lige til kernen.”
Tak for de fine ord.