Fotograf Palle Skov
Playmakeren i en organisation er den, der gør de andre gode. Ikke kun arbejdsmæssigt, men en der løfter hele holdet på alle leder og kanter. De bedste hold har mange playmakere. De bedste playmakere er naturtalenter, men det at tænke og leve som en playmaker kan trænes.
Hvem spiller dig fri? Det gør en playmaker. Det er den tankegang jeg forsøger at introducere på seminaret. Fremtidens vækstvirksomheder har fokus på at skabe en kultur, hvor medarbejderne gør hinanden gode. I en tid hvor flere har brug for stærkt specialiserede kompetencer, tilbyder playmakeren at tænke og handle på tværs.
Derfor vil playmaker-tænkningen virke som en fjeder på alle de kompetencer medarbejderne i forvejen har og fremover tilegner sig. De lærer at det er vigtigere at vinde end at have magt. Det er jo ikke sjovt at bestemme, hvis man aldrig vinder. Det er heller ikke sjovt at score alle målene, hvis holdet stadig taber.
Det handler om at spille hinanden fri. Med viden, idéer, kontakter, tilbud, leads, opmuntring, finansiering. Det er det, der udgør bolden. Målet er situationsbestemt. Det er forskelligt fra gang til gang. Nogle gange er det chefen der er playmaker for medarbejderne, og nogle gange er det omvendt.
Playmaker-seminaret klynger de tre kompetencer, som jeg har arbejdet professionelt med de sidste 11 år: Værdiskabelse gennem netværk, kompromisløs kreativitet samt benhård facilitering. Facilitering betydet at gøre det let. Playmakeren gør det let for andre at få succes.
Da Michael Laudrup første gang slog en genial indenomsaflevering, som bare løb ud i græsset fordi ingen forstod den, var der mange der tænkte, at de jo ellers havde hørt han skulle være så god. Næste gang han havde bolden, havde angriberne fattet det. De løb alt hvad de kunne, fordi de vidste at bolden nok skulle finde frem til dem. Og det kendetegner playmakeren. De ser muligheder på andres vegne.