I min roman “tempo”, som udkommer den 27. september, fungerer de meget omtalte sociale medier som en væsentlig motor i handlingen. Derfor virkede det helt naturligt at bruge gratis apps til at kickstarte romanen.
Vi har gjort det nemmere at få adgang til bogen. Der er lagt fem prøvekapitler ud. Så kan du uden omkostninger, og uden besvær, tjekke bogen ud, hvis du ikke lige er nærheden af en boghandel, eller ikke har lyst til at vente på at bogen udkommer. Tempo er en hæsblæsende fortælling om, hvordan et enkelt museklik kan vende op og ned på menneskers liv i løbet af et splitsekund.
Der er lagt billeder af diverse locations ud. Du kan kommentere bogen, anbefale den eller skrive en ny slutning. Og få nyheder om bogen direkte.
Tak til de mange danske udviklere, der steg på idéen, og havde lyst til at udvikle en app til romanen. Det gik desværre hen og blev for dyrt og teknisk kompliceret for os, så det endte med en app via mobileroadie. Mobileroadie understøtter desværre ikke ePub-formatet endnu, men jeg håber at de fem prøvekapitler alligevel er læsbare nok. Tak til Tveskov for formidlingen til udviklerne.
Du kan finde app’en i App storen eller på Android market. Den hedder “Tempo – roman af Carsten Borch udgivet på forlaget EC Edition”. Her er et par links. Iphone app. Android app.