Jeg har haft mange gode læremestre i mit liv. En af dem hed Stig Andersen, og var lærer på Rønnevangsskolen i Tåstrup. Hans kone ringede en dag til mig, og sagde: “Der sidder en stor mand ved siden af mig – og græder.”
Stig var blevet rørt over det brev, jeg havde sendt ham. Jeg skrev: Tak. Tak, fordi du var med til at danne mig. Stig viste mig ansvar. I en meget tidlig alder oplevede jeg, hvad det vil sige at gøre andre gode. Det har jeg gjort til min levevej i dag. At gøre andre gode.
Kommunernes folkeskolestrategier kan sikkert hurtigt komme til at handle om indeklima, ø-tid og arbejdsmiljø. Men i stedet for at kigge på tallene efter kommaet, så kig på tallene før kommaet. Der er værdien størst.
Gør det muligt for lærerne at få det brev, den SMS eller det telefonopkald om 20 år.
Til trods for at folkeskolen er blevet snakket ned i jordhøjde de sidste mange år, så findes der stadig lærere derude, som er så ambitiøse på egne vegne, at de vil skabe læringsmiljøer i verdensklasse. Jeg har mødt dem, og får gåsehud på armene af at tænke på, hvad de leverer af hjerte, hjerne og handling. Hver dag.
Selv om de ikke må kopiere en side, uden først at bede om tilladelse fra chefen. Og selv om de selv skal låne de nyeste bøger om deres eget fag på det lokale bibliotek.
Fjern forhindringerne for lærerne, så vil det pible frem med elever, der ikke skal gå om.