Man kan jo ikke pille håret af en skaldet, men man kan godt få en atlet til at yde mere uden epo. Altså uden snyd. Kim Bodnia var, før han blev en fænomenal skuespiller, en meget dygtig atlet. På et tidspunkt fik han så en polsk træner, som benyttede sig af usædvanlige træningsmetoder.
Når du skal sove i aften, Kim, så skal du, som det sidste inden du sover, lægge mærke til hvordan din højre kind kan mærke hovedpuden. Og når du vågner i morgen, skal du, som det første, mærke din venstre ankel mod madrassen.
Hmm, tænker du. Var det ikke bedre med nogle situps og armbøjninger. Vi snakker jo trods alt om fysisk udfoldelse. Fidusen ved denne træningsform var at få sanserne til at snakke sammen med musklerne. Stimulere dem. Vække dem til yderligere dåd. Når man har presset sine ressourcer til det yderste, så skal man krydsbefrugte dem med andre resourcer, for så kan de endnu mere.
Lyder det for mærkeligt? Det bliver værre! Men skidtet virker. Og fidusen er at vi lever i en tid, hvor man ikke kan slå op i nogle manualer. Man kan ikke løse et problem ved at tænke på samme måde, som da det blev skabt, sagde Einstein.
Østers er tvekønnede. Det vil sige, at de både kan besvangre sig selv og føde afkommet. Ringer der en klokke? Hvordan kan din organisation blive bedre til at gøre organisationen frugtbar og modtagelig for nye ideer samt være i stand til at mase dem ud og skabe succeser.
Løsningen hedder: Playmakertræning hvor medarbejderen får fremkaldt et indre billede af hvordan man spiller de andre på arbejdspladsen fri. Hvordan gør vi hinanden gode?
Playmaker-træningen vil virke som en fjeder på alle de kompetencer medarbejderne i forvejen har og fremover tilegner sig. De lærer at det er vigtigere at vinde end at have magt. Det er jo ikke sjovt at bestemme, hvis man aldrig vinder. Det er heller ikke sjovt at score alle målene, hvis holdet stadig taber.
Lad os starte med slutningen. Playmakeren i en organisation er den der gør de andre gode. Ikke kun arbejdsmæssigt, men en der løfter hele holdet på alle leder og kanter. De bedste hold har mange playmakere. De bedste playmakere er naturtalenter, men det at tænke og leve som en playmaker kan læres.
Hvis man i en organisation ønsker en større forbindelse mellem top og bund, gør man det ved at bruge ord og billeder der forstås af alle, og som tilbyder øget værdi for alle.
Når organisationen har et fælles billede af at være playmakere, så vil alle hele tiden søge at spille hinanden fri. Lægge op til chancer. Fejre scoringer i fællesskab, i stedet for at rive sig løs fra en omfavnelse og løbe halvt rundt på banen med løvebrøl og store armbevægelser i ensom majestæt.
En anden mærkelig oplysning om østers er at de producerer perler fordi de bliver irriterede. Midt inde i en perle er der et sandkorn. Det vil østersen gerne af med og derfor omslutter den sandkornet med perlemor, så der til sidst opstår en perle. Og så spytter den perlen ud. Hvilke irritationsmomenter kan din organisation omdanne til perler, som øger værdien? 1925-modellen er løsningen.