At slå rod i en vandkant

Da jeg skrev bogen “Idékaptajnen” opfandt jeg Idékaptajnen. Tidligere har jeg haft projekter at promovere, men denne gang var det mig selv, og det synes jeg egentlig føltes lidt mærkværdigt, så jeg opfandt et alter ego, der kunne sige noget på mine vegne. Jeg er din Idékaptajn, og jeg er her for at hjælpe. Hjælpe dig med at få gode idéer, og hjælpe dig med at styre en idéproces.

Det blev de første linier, som i øvrigt blev skrevet til min ven, den meget stilrene og dannede designer Tobias Jacobsen. Vi blev enige om ikke at tænde for espressomaskinen om morgenen før vi havde skrevet en tekst om hvordan vi arbejder med processer. Hver morgen i to uger blev der ikke nydt en espresso før endt skrivning, men så stod jeg også med en lille bog i hånden. Gode venner var nervøse over at jeg ville give det væk, som var lige netop min kompetence. Men det virkede som det rigtige at gøre. Og nu giver jeg det helt væk. Her kan du finde et link til en pdf-fil med bogen. Håber du vil få glæde af den.

I bogen skrev jeg at jeg ikke ved hvordan man kommer videre med sine idéer, men det ved jeg jo egentlig godt. To ting kan det betale sig at tænke over. Hvem har brug for idéen og hvem har idéen brug for. Hvis du har tænkt over det og har talegaverne i orden, så skal det nok gå.

I mellemtiden er jeg gået hen og blevet lidt træt af ham Idékaptajnen. Det er meget sjovt men virker også en smule kunstigt. Og kunstighed har jeg det generelt ikke nemt med. I løbet af sommeren besøgte jeg så Ærø og fandt ud af at jeg rent faktisk stammer fra en familie af sømænd og kaptajner fra Marstal. Så nu lader vi det sgu stå. Det forklarer i hvert fald begejstringen over maritime udtryk.

Og der i vandkanten ved Erikshale i Marstal slog jeg rod og blev ganske vild med Ærø.