I disse dage er det et år siden at en masse kloge mænd og koner steg ind i en bus og kørte til Weimar for at lære Hertuginde Anna Amalias særlige talent at kende. Hun evnede at gøre en lille by til en europæisk talentmagnet.
24 helt særlige kvinder tog udfordringen op, og valgte at føre salon for at give input til Region Midtjyllands regionale udviklingsplan – visionen for den nye region. Der blev holdt 125 saloner med over 2.500 deltagere, der blev skabt knap 1.000 idéer og nu er planen udkommet, og vi kan prøve at læse efter hvor lige netop Anna Amaliaerne satte deres fingeraftryk.
Men hvad med at spørge dem selv: Hvad kom der ud af det?
Jeg håber Anna Amaliaerne har lyst til at fortælle om mennesker de har mødt, projekter de har sat i søen, projekter andre har sat i søen på grund af deres ideer eller kontakter, begreber de har måttet forny eller nogle helt andre perspektiver som måske kan føres tilbage til det der startede med at regionen kom til at sende nogle papirer, hvor der stod “Region Midtjylland under dannelse”.
Jeg er en af de 24 kvinder, der var så heldig at få lov at arbejde med ‘det gode liv i Region Midtjylland’ gennem projektet Anna Amalia. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det bare har været en fantastisk god ide – naturligvis skal “en region under dannelse foretage en dannelsesrejse”, sådan som Carsten Borch har påpeget.
Med det i bagagen indledte jeg en dannelsesrejse sammen med en masse gode og velbegavede boger her i Region Midtjylland. Seks saloner med det overordnede emne “kulturens betydning for ’det gode liv’ i Region Midtjylland” blev det til. Og det blev bare en utroligt spændende rejse, hvor alle nød hvert sekund og var glade for at få sådan en enestående chance for at kunne diskutere noget, der virkelig lå os alle på sinde, såvel i vores arbejdsliv som i vores privatliv.
Det pudsige er, at nu hvor jeg ser tilbage på salonerne, er der ligesom en rød tråd, der løber gennem dem alle sammen; identitet, mangfoldighed og sociale relationer.
Identitet, fordi det for alle, jeg har talt med, har været uhyre væsentligt at have en fælles identitet – eller slet og ret et fællesskab – som udgangspunkt for et godt liv, såvel arbejdsmæssigt som privat. Fællesskab skaber samhørighed og ”ejerskab” til et område.
Mangfoldighed, fordi alle mine salongæster har opremset de mange forskelle, der findes indenfor regionens grænser (på alle mulige planer), men at disse forskelle i virkeligheden er vores styrke, og det råstof, som regionen skal bygge på.
Sociale relationer, fordi det nu én gang er menneske og det, vi skaber samme til hver en tid, der er allermest interessant for os alle sammen.
Og så har vi også lige været omkring ’infrastruktur’ ved alle salonerne. Den må og skal bare forbedres.
Et af de projekter, som efterfølgende er sat i søen, er arbejdet med at videreudvikle en form for “kulturkanon” for regionen. Altså et projekt, hvor alle borgere i og udenfor regionen får mulighed for at finde viden om de kulturværdier, der findes i regionen, og som gør den til noget særligt for de mennesker, der lever her.
I kan godt glæde jer til at se resultatet af dette spændende arbejde.
Jeg har fået hele tre ting ud af, at være Anna Amalia..og det ik´så ringe.
1) Jeg har mødt en masse fantasktiske talenter, som jeg ikke kendte før. Lyttet til dem og deres sprudlende ideer, og flere af dem er nu en del af mit netværk
2)Jeg har været en del af en meget anderledes demokratisk proces og har virkelig nydt det. Den proces burde med fordel kunne skaleres op til hele landet.
3) Jeg fik foræret en fantasktisk scene fra Anna Amalias bibliotek i Weimar, som hoppede ind i min roman Magtværk, der netop er udkommet.
Jeg har for en måned siden læst hørings forslaget til regionens vion og strategi og kan se at rigtig mange af ideer er blevet omsat og på vej ud i Region Midtjylland.
For ideer er bedste når de for fødder at gå på:-)
Hmmm…. Jeg blev forleden bedt om at skrive et lille reflekterende indlæg om vores AnnaAmalia-eventyr og om hvad jeg mener regionen er/skal gøre sit til.
Det skal bruges til et lille avistillæg, der sendes ud i Skive-området i april måned.
Det synes jeg lige, I også skal have.
Jyden han er stærk og sej…….
Jeg er dansker, ingeniør, kvinde, mor…. Men jeg er – som alle I andre – også regionsborger i Region Midtjylland.
Jeg var i foråret 2007 med i et meget spændende og berigende arbejde, hvor almindelige borgere arrangerede debatmøder rundt om i regionen. Målet var at samle input til regionspolitikerne om ”det gode liv”.
For langt de fleste af os er dét at være dansker en stor del af vores identitet. Det samme gælder for den kommune, vi bor i. Hvilke tilbud findes til borgerne i kommunen, hvad skal vi betale for daginstitutionen o.s.v.?
Vores forhold til den region, vi bor i, er for de fleste helt anderledes. For mange af os er regionen stort set lig med sygehuspolitikken. Men regionen er jo meget mere end dét.
Regionen skal skabe en sammenhængskraft fra kyst til kyst, der rækker på tværs af kommunegrænserne. Den skal sørge for at understøtte forskelligheden mellem land og by, så regionen kommer til at rumme alt, hvad et moderne menneske har brug for. Spændende kulturtilbud, tidssvarende uddannelsesmiljøer, gode vilkår for erhvervslivet, et velfungerende sundhedssystem og tid og plads til fordybelse – hver ting til sin tid.
Regionen skal begejstre og betage os, så vi bliver stolte midtjyder. Regionen skal hjælpe med at fortælle alle de gode historier, så Midtjylland bliver attraktiv for mange.
Min deltagelse i Anna Amalia-projektet overbeviste mig om, at der findes mange ildsjæle blandt almindelige borgere i regionen. Alle idéer er nu sammenskrevet til en regional udviklingsplan. Visionen lyder: ”I 2030 er Region Midtjylland en international vækstregion i et sammenhængende Danmark”. Det skal blive spændende at se, hvad det kommer til at betyde i praksis.
Men husk: Først og fremmest består regionen af de mennesker, der lever og bor i den. Du og jeg skal derfor selv være med til at skabe vores identitet som midtjyder.
Alt i alt har jeg fået mange gode ting ud af projektet. Bl.a:
1) Det har været meget spændende at medvirke i noget, der var en del i en politisk udviklingsproces. I princippet er vi jo alle politiske hver dag (valg/fravalg af økologiske varer, vores holdning til det, der sker ude i verden osv.), men føler måske at politik er noget på et højt niveau – endda over vores hoveder. Projektet er et glimrende eksempel på, at “helt almindelige mennesker”, kan være med i “de højere lag”. Det gjorde det tydeligt for mig, hvor kort der egentlig kan være mellem mig og en politiker. Meget tankevækkende og helt sikkert noget der gav blod på tanden i forhold til at medvirke i politiske processer fremover.
2) Jeg mødte nogle meget spændende mennesker. Både de andre kvinder i projektet, regionens medarbejdere og naturligvis de mennesker, der deltog i salonerne. Det understregede (for mig) endnu engang, at det er utrolig konstruktivt at høre ideer fra mange andre og diskutere forslagene, når man skal overveje en ændring i regionen (eller alle andre steder).
3) Vi var på en givende rejse “tilbage i tiden” (til Weimar), som var med til at sætte det hele i perspektiv. Den dynamik og udvikling Anna Amalias saloner gav Weimar i sin tid, kunne vi lære meget af at anvende i vores samfund!