Det nytteløse kan være meget virkningsfuldt

Erhvervsfolk ville få Greenpeace-aktivister til at ligne lobbyister for olieproduktion, hvis de vidste, hvor mange penge Danisco og Novozymes har fået ud af at gå en tur i skoven. Fremtidens produkter har nemlig været her altid. Naturen er en evig kilde til rigdom.

Det handler blot om at gøre gammel viden dynamisk i mødet med ny viden. Men hvad nu hvis den viden ikke længere findes, eller hvad hvis planten eller dyret ikke findes længere.

Så velmenende mennesker i islænder-sweatre kan snart forvente at se sig overhalet indenom, når erhvervsfolk sætter klodens tilstand på dagsorden.

Der findes et materiale som på det nærmeste er umuligt at stave til eller udtale korrekt, men det staves phthalater, og det udtales talater. Det er et blødgørende materiale, som blandt andet bruges i børnelegetøj, medicinsk udstyr og produkter, der har kontakt med fødevarer. Der er bare det ved det, at det anses for at være kræftfremkaldende. Nu har Danisco så skabt et nyt produkt, som har stort set samme kvaliteter, men som er baseret på planteolie, som man også anvender i chokolade, og derfor hverken er farligt at proppe i munden eller skille sig af med bagefter.

Verdenshistorien vrimler med eksempler på, at opfindelser er blevet til ved en fejltagelse. Og Daniscos handler også om det. Forskningsmedarbejderen lavede for 7-8 år siden nogle forsøg, men resultaterne ville ikke rigtig makke ret, så forsøgene blev arkiveret i køleskabet. Af en eller anden årsag fornemmede han efter nogle år, at han lige skulle kigge på forsøgene igen, så han åbner køleskabet og opdager, et af eksperimenterne er virkelig mislykket, men at det til gengæld rummer nogle helt andre muligheder. Og så begynder udviklingen for alvor.

Novozymes medarbejdere gik en tur i skoven og tog en lille sort svamp med hjem på laboratoriet og fandt ud af, at den kan gøre det af med multiresistente bakterier, som truer folkesundheden verden over. Svampens egenskaber omsat til medicin betyder, at man kan kurere ellers uhelbredelige lungebetændelser, blodforgiftninger og meningitis. Ikke dårligt gået af en omgang frisk luft og en kurv under armen.

Så det nytteløse kan være meget virkningsfuldt. Man kan godt spørge sig selv, om Leonardo da Vinci – verdens største opfinder nogensinde – havde klaret sig igennem den danske folkeskole, eller om Albert Einstein overhovedet var blevet tildelt forskningsmidler, når han ikke samtidig kunne præsentere en forretningsmodel til udnyttelse af sin forskning.

Disse epokegørende resultater understreger samtidig mit ønske om, at der bliver oversat noget mere mellem faggrupper, at nogle flere møder nogen de ikke forstår, og at vi træner vores forestillingsevne, så vi ikke kun får øje på mislykkede forsøg, men også mulige andre anvendelser.

En forsker fra Massachusetts Institute of Technology – MIT – kunne have haft glæde af et sommerfuglenet og en tur til Afrika eller et frugtbart samarbejde med en sommerfuglefor-sker, for det som tog ham fem år at udvikle – højeffektive LED-lysdioder – kunne han have lært ved at kigge på vingerne på en afrikansk sommerfugl, som har nøjagtig de egenskaber, han udviklede i laboratoriet.

Så naturen har mange af svarene på forhånd. Vi skal bare lære at lede. Og så skal vi passe på naturen. Tænk hvis kuren til fugleinfluenzaen engang fandtes hos et dyr som levede i regnskoven eller i et forurenet vandhul. Dette er ikke særlig hysterisk miljøretorik. Det er blot sund fornuft og god forretning.