100 dages begejstring

I 2009 da opgivelsen nærmest ingen grænser kendte, satte jeg mig for at sprede lidt begejstring. Det blev til kampagnen 100 dages begejstring. Hver dag i 100 dage, startende 1. marts 2009, bragte jeg en positiv historie om nogle det gik godt for. Sitet er lukket nu, men her kan du se alle 100 poster. På en gang!

Foromtale:

Kan vi vende bekymring til begejstring på 100 dage ? Vi gør i hvert fald forsøget fra på søndag

Nu må være det nok med det hængemuleri vi oplever. Jeg tilbyder hermed at sætte mig i spidsen for en begejstringskampagne der hedder 100 dages begejstring. Min målgruppe er dig og alle andre, som har en fælles interesse i at få sat en anden offentlig dagsorden, end den der hersker nu.

Det går i alt sin enkelthed ud på at finde de gode historier og få dem frem i lyset, ind på den scene hvor der kun spilles mørke dramaer lige nu. Det bliver ikke en ufølsom kampagne, som er blind for at mange er blevet ramt hårdt på det seneste, men den handler om at åbne øjnene for alt det der kan lade sig gøre, og som viser sig som gyldne muligheder. Når et marked lukker, åbner et nyt. Hvem er god og hurtigst til at opdage det. Lad os her fortælle alle de historier om dem, der lige nu kan inspirere os med begejstring og fremgang.

Kig her forbi dette site og få:

100 dage med fokus på dem der har fremgang.
100 dage med fokus på alt det der lader sig gøre.
100 dage med tilknytning til fremgang

Og hold dig ikke tilbage. Hvis du synes der mangler nogle historier, så mail løs på cb@carstenborch.dk

Dag 1:

Hvis man kan leve sig ind i sine kunders behov, kan man også levere til dem.

Hvis man kan leve sig ind i sine kunders behov, kan man også levere til dem. 100 dages begejstring lægger ud med en af de største succeshistorier i dansk erhvervsliv, og som lige nu trodser den krise, som alle fokuserer på. 1.350.000.000 kr. i overskud i 2008. Det bør ikke kun glæde dem som arbejder hos Lego eller allerede leverer til Lego.

Det bør også glæde alle dem som ønsker at have fokus på indlevelsesøkonomi fremfor oplevelsesøkonomi. Alle dem som indbygger leg, læring og livskvalitet i deres produkter og ydelser.

Designeren Philippe Starck forudsagde for et års tid siden at fremtidens produkter skal gøre sig fortjent til at eksistere. Det handlede naturligvis om ressourcer og bæredygtighed, men forudsigelsen er allerede gået i opfyldelse for når der er knaphed på kontanter har vi brug for kreativitet og kvalitet. Vi har ikke råd til at købe noget der ikke holder. Og vi har ikke lyst til at bruge tid på noget, der ikke stimulerer vores hjerte og hjerne.

Hvis det går godt for Lego så går det naturligvis også godt for dem som lige nu leverer til Lego, men hvem kunne det ellers gå godt for. Hvorfor ikke udvikle et internationalt cafékoncept til Lego. Dem der har prøvet at rejse i storbyer ved hvor svært tilgængelige de fleste caféer er, hvis man har børn. Og hvem ville ikke gerne besøge en Lego café fremfor en hvilken som helst anden fastfood-kæde. Et sted hvor der bliver serveret sund mad, og hvor beskæftigelsen handler om leg med klodser der holder længere end sidste salgsdato fremfor billigt fremstillet legetøj, som kun holder så længe måltidet indtages.

Hvem kan ellers tænkes at have gode kort på hånden når det går godt for Lego. Butiksindrettere, forskere i pædogik, emballageproducenter, distributører, detailhandlere, management-konsulenter, temapark-designere, merchandise-producenter, film- og spilproducenter, producenter af skoleudstyr, tøjproducenter, designere, forretningsudviklere og mange flere.

Dag 2:

Sporet på bordet

Fra 20 ansatte i oktober til 30 ansatte nu fortæller at Himmerlandskød i Farsø ikke er et lukningstruet slagteri. De har set et hul i markedet og er gået målrettet efter det.

For nogle år siden var man enten storskrydende globalist eller bagstræberisk landsbytosse. Bevægelserne er blødt noget op siden og behovet for både at være lokal og global giver virksomhederne muligheder for at ramme en ny type kunde.

Derfor har Himmerlandskød investeret millioner i udstyr så de slipper for at sende kødet til opskæring langt væk hjemmefra. På den måde sparer de både på lønninger samt giver forbrugerne mulighed for at spise lokal mad. Forbrugerne vil nemlig gerne spise lokalt. Den sjove historie i at spise mad fra hele verden og fortælle alle vennerne hvor ihærdig man har været i sit indkøb og dermed krydre måltidet med fortællinger fra hele verden kan nu erstattes af en anden slags historiefortælling.

Og det kan man fordi sporbarhed gør det muligt at følge den enkelte udskæring helt tilbage til landmanden. Indtil nu mest brugt til at opklare hvis der ringer nogen fra myndigheder og siger de har fået ondt i maven. Så kan slagterierne og mejerierne som bruger sporbarhed gå tilbage i deres journaler og se præcis hvad dyrene har fået af mad, vitaminer og eventuel medicin.

Men denne sporbarhed kan jo også bruge offensivt.

Vi har ikke længere råd til de dyre rejser, den ekstravagante luksus og ombygning af bolig.

Men vi vil ikke undvære den lille luksus, og måske er vores interesse for at finde de gratis glæder steget her på det sidste.

Geocaching er en slags GPS-skattejagt. I Danmark er der mere end 9.000 “skatte” og på verdensplan er der over 729.000.

Det er en aktivitet i stærk stigning og fødevareindustrien kunne blive en markant spiller.

Lidt fakta og nogle tendenser:

En million danskere bruger GPS.
Den hule del af oplevelsesøkonomien imploderer.
Interessen for fødevaresikkerhed eksploderer.

Indtil nu har sporbarhed som sagt handlet meget om at finde tilbage til eventuelle fejl. Nu kan sporbarheden bruges til at finde frem til viden, naturoplevelser og fællesskaber.

Helt enkelt kunne producenterne forsyne varedeklarationen med nogle GPS-koordinater. Det er den enkle version. Så kan forbrugerne jo køre forbi og se hvordan maden har det, der hvor den kommer fra.

Så får vi nogle flere folk på landet til gårdbutikker, gåture og bondegårdsferie.

Et lidt større perspektiv er at udvikle nogle forbrugertiltag der oplyser, skattejagter for børn og voksne, gastronomisk turisme med madruter, storytelling (grubeost etc.), historiske ruter etc. Det er den traditionelle envejs-kommunikation.

Man kunne også træde ind i de fællesskaber der findes på Facebook ogGeocaching.dk/com og udvikle kommunikationen i fællesskab med brugerne. Hvis man er producent af kvalitetsfødevarer må det være en kærkommen lejlighed til at komme direkte i dialog med forbrugerne og dermed skabe præferencer blandt forbrugerne.

Dem der er mest åbne og inviterer flest forbi må jo også være dem, der har mindst at skjule. Finanskrisens vindere er de generøse og kvalitetsbevidste.

Dag 3:

Højtbelagt hjemmefra

Pålægsproducenten Plumrose scorer på de nye vaner. Især amerikanerne har fravalgt restaurantbesøg og spiser nu i stigende grad derhjemme. Det betyder et øget salg af pålæg. Århus-virksomheden har også fabrikker i USA og det er her tendensen hurtigst kan ses.

Ifølge epn som har interviewet Mette Gammicchia fra Landbrugsraadet ses tendensen også i Europa og Asien.

Hvem kan have glæde af det? Dem som har fokus på hjemlighed og dem som er i stand til at tilbyde billige udflugter, hvor man selv må medbringe maden.

Hvis folk der er vant til at gå ud at spise pludselig skal til at smøre maden selv, så er der et kæmpemarked i at gøre den situation til et plus. Det kan være udstyr til madpakkerne, som øger deres identitetsskabende udtryk. Eller grej til lige at lave den perfekte madpakke til børnene, når nu det er blevet det nye trofæ. Eller bedre køling af madpakken, så den bedre kan holde sig. Eller funky skærebrætter, eller madpapir der er lidt mere spræl i. Eller øget salg af phthalater-fri husholdningsfilm, så ungerne er økologiske hele vejen igennem. Eller designer-madkasser.

Det kan jo også handle om miljøer, hvor det at spise hjemme kommer til at blive et signal til verden om at man prioriterer det nære. De miljøer findes jo både på nettet og i lokale forsamlingshuse. Og kommunerne skal til at indrette parkerne på en ny og mere madpakkevenlig måde. Og der skal flere skraldespande op.

Så er der emballageproducenterne som skal til at oppe sig fordi der er en helt ny type kunder på vej til køledisken. En kundetype som kan tænkes at forvente høj kvalitet og måske endda at varedeklarationen står på forsiden.

Gad vide hvorfor varedeklarationen er smidt om bagi. Hvis man har noget at prale af, kan man jo lige så godt vise det frem. Og de bevidste forbrugere vil sætte pris ikke at skulle lede for længe efter informationerne. Og supermarkederne skal til at finde nye placeringer af pålæg fordi det pludselig får en ny status.

Dag 4:

Vi flytter stadig rundt på møblerne og organisationen

Det er formentlig lidt trist at sidde og kigge på de tomme arbejdspladser som indtil for nyligt var fyldt op med glade kollegaer. Det tænker virksomhederne også og ringer derfor til Gitte Andersen fra Signal Arkitekter for at bede dem om at indrette arbejdspladserne på en ny og bedre måde, så der både tages hensyn til lys, lyd og luftforhold samt bruger den viden netop de har om at indrette rum, så de motiverer.

De ringede også da det gik godt, så derfor har Signal Arkitekter lige ansat to nye folk fordi markedet for arbejdsglæde, motivation, effektivitet fortsat stiger. Også selv om der fyres og fusioneres på livet løs.

De virksomheder der havde fokus på det før, har det stadigvæk. Og så er der jo de virksomheder, som ikke har bremset al udvikling og stadig kigger på lokalerne og arbejdssituationerne. De nye store kommuner og de helt nye store markeder som sundhed og energi ringer også efter Signal Arkitekterne.

Men betyder den fysiske indretning virkelig så meget? Bare spørg lægen som fulgte en række patienter, som fejlede det samme, fik samme behandling, og kom sig over sygdommen på to forskellige måder. Dem der lå på højre side af gangen kom sig markant hurtigere. En dag stod han undrende og kiggede først til højre og så til venstre. Dem der lå på højre side kiggede ud på parken der lå udenfor hospitalet og dem der lå på venstre side kiggede ud på den tilstødende bygning, der lå på den anden side af hospitalet.

Hvem kan ellers have glæde af den udvikling. Udover flyttemænd, sandwichbarer, gulvproducenter, håndværkere, arbejdsmiljøeksperter, coaches, lys-installatører, indretningsarkitekter, auktionshuse, kontorforsyninger, erhvervspsykologer, teambuilding-konsulenter.

Dag 5:

Alle drømmer da om at sende en SMS til sit Stokerfyr

Fra 2 til 13 medarbejdere på fire år. Done IT har skabt en sms-platform til økonomistyringsprogrammet Navision.

Det blev til fordi en af stifterne ønskede at være i stand til at sende en SMS til sit Stokerfyr. Vi mennesker har jo de særeste lyster. Men Preben Rasmussens interesse i at kommunikere til sit fyr har skabt ham og kompagnonen Heino Mandal Jensen en blomstrende virksomhed, skriver Væksthus Syddanmark.

En af grundene til succesen er besværet ved at lave datakommunikation mellem telefon og modem. Det er åbenbart en nød der er svær at knække og som mange har forsøgt sig med. Rent praktisk sender man en sms med en forespørgsel til et modem, hvor Navision henter forespørgslen og sender svar retur til telefonen. Vejle-virksomheden Done IT har nu klaret det og været gennem en tre måneders certificeringsproces hos Microsoft.

Potentialet er stort vurderer de. De forventer snart at være 20 medarbejdere og have en omsætning på 40 mio. kr. Og flere af medarbejderne bliver indlemmet i ejerkredsen.

Selvom de er på markedet for teknologi, så er de også på markedet for bekvemmelighed. Og nysgerrighed. Vi gør både noget fordi det gør vores hverdag lettere og så gør vi det, fordi vi kan. Og pludselig så præsenterer mulighederne sig.

Dag 6:

Iværksætteri i alt og i alle

Hvor mange iværksættere kender du som ikke er momsregistrerede ? Er det ikke morsomt at vi kun forbinder folk med iværksætteri hvis de har et momsnummer. Jeg kender da mange mennesker som er iværksættende på alle leder og kanter. Det kalder man også foretagsomhed. Lige nu kommer der mange mails ind fra folk, som gerne vil dele deres begejstring over menneskers foretagsomhed.

Men trods alle meldinger om rekorder i konkurser og tvangsauktioner, så er iværksættertrangen ikke dæmpet i Trekantområdet. 41 mødte op i denne uge. Deres lyst til at starte virksomhed spænder fra småproduktion, konsulent/virksomhedsrådgivning, grafisk design, salg og til internetbutikker/systemer.

Måske skal vi holde op med at snakke om entreprenørielle kompetencer (det kalder man det virkelig) og så tiljuble foretagsomheden overalt hvor vi møder den. På iværksætterkurser, i folkeskolen, på offentlige kontorer, på universiteter, i børnehaver og så videre.

Frisk havre til hestene, og så afsted. Hvis offentlige anlægsbyggerier skal afsætte en del af byggesummen til indkøb af kunst, så kan offentlige virksomheder vel også sætte sig for at handle mere med iværksættere. Der er ikke brug for flere kurser til iværksættere. Der er brug for kunder.

Et alletiders bevis på forskellen mellem bekymring og begejstring

Kasper Nielsen og Wilma Walther-Hansen fra Alletiders firma leverer her to strålende eksempler. Et på hvor lidt der sker når man siger nej, og et på hvor meget der kan lade sig gøre når man siger ja. Måske lidt for meget, men pointen er at lade sig rive med i idéfasen og så filtrere baglæns i stedet for forlæns.

Dag 7:

Køkkenproducenten har opsagt nedtrapningen

Nettolines 65 produktionsmedarbejdere der var gået på fordeling, hvilket her betød at arbejde i 2 dage og holde 3 dage fri og så arbejde i 3 dage og så holde 2 dage fri,  er kaldt tilbage på job allesammen. Salget i januar og februar har ligget henholdsvis 25% og 46% over budget. Direktør Anders Hornebo havde allerede sidste år justeret sin strategi og som sagt lavet aftaler med medarbejderne og fagforeningen for at komme igennem krisen.

Men kunderne er bare kommet fra en anden kant. De er så at sige gået lidt ned i segmentet. Det 12 år gamle mærke Nettoline, der produceres i Aulum, ligger i den mellemdyre ende af lavprissegmentet på køkkener. Og kunder der tidligere havde sat sig for at købe dyrere ind har stadig brugt penge, bare lidt færre. Og det kommer så Nettoline til gode. Deres andet mærke Kitchn, som er et år gammelt, holder salgstallene. Her gør det samme sig formentlig gældende. Kitchn ligger i den høje ende af lavprissegmentet og i den lave ende af mellemprissegmentet.

Matematikere kan fortælle meget præcist at trafikpropper opstår hvis bare én bremser for hårdt op. Hvis rigtigt mange gør det så skaber det ikke kun propper, men også uheld. Men nu lader det til at kunderne til køkkener i Danmark i Norge hvor Nettoline har deres primære markeder har sluppet først bremsen og derpå koblingen så der trilles stille og roligt fremad.

Så nu er der summen af liv og glade stemmer at høre i baggrunden, da jeg snakkede med direktøren fra Aulum i går. Medarbejderne er inviteret til stor fællesmiddag hvis første kvartal holder budgettet. Og det tyder alt på nu.

Den gode stemning giver sig også udslag i at der nu lægges planer. For kendskabet til virksomhedens produkter er pludselig øget markant. Der er kommet helt nye kunder ind ad døren, som måske har helt andre udækkede behov for tiden, som Nettoline og Kitchen nu har tænkt sig at dække. Når der helt uventet kommer interessante kunder ind ad døren så gælder det jo om at få sat gang i en begavet samtale med dem, så Hornebo kan finde ud af lige præcis hvad deres længsler retter sig imod, hvordan produkterne nu skal formgives, hvordan der skal kommunikeres. Så folk der er dygtige i den proces der handler om at indsamle viden fra kunder og forhandlere og omsætte den til nye strategiske tiltag får pludselig noget at lave.

Den oprindelige strategiplan er derfor taget frem igen og idéudviklingen på nye produkter og strategier pulser løs. Så den gode udvikling i Aulum er ikke kun gode nyheder for supermarkederne i Aulum og de 40 forhandlere Nettoline har rundt omkring.

For hvis denne udvikling gør sig gældende på markedet for køkkener i den mellemdyre ende af lavprissegmentet gør det sig sikkert også gældende for de samme segmenter på markedet for køleskabe, vaskemaskiner, cykler, ferier, fladskærme, tasker, musikanlæg og flere andre.

Dag 8:

Elite over lang tid

Det går godt på Vejle Tekniske Gymnasium, som nu hører under Syddansk Erhvervsskole. Rigtig godt.

De sidste fire år har de hvert år haft elever repræsenteret i finalen i konkurrencen“Unge Forskere”. To gange er en lærer blevet kåret som årets lærer og sidste år blev de kåret som årets skole.

Den sikreste måde at rekruttere nye elever samt fastholde de eksisterende er naturligvis fagligt dygtige samt begejstrede lærere. Lærerne skal være i stand til at motivere de unge.

I år går hæderen – foreløbigt – til Birgit Uhrt Andersen. Hun er blevet kåret til årets lærer i konkurrencen “Unge Forskere”. Ud af 232 indsendte projektforslag til konkurrencen er der valgt 17 ud til finalen. Fem af dem kommer fra Vejle og fire af dem har haft Birgit som lærer. Og det er ikke småting hun får de unge mennesker til at interessere sig for. De fem finalister fra Vejle er:

Hanne Binder, Jesper Lykke Rasmussen og Rasmus Hilbert Jensen fra 2.U.  med ”Fra alge til Olie.”
Jakob Pedersen, Jonas Isaksen, Morten Mortensen, Nick Gram Petersson fra 2.X . med projektet ”Energi fra algevækst. ”

Daniel Roved Langgaard og Søren Westh Matthesen fra 3.V. med ”Parallel transmission.”

Carit Brødsgaard Hansen fra tidligere 3.X. med projektet ”Enzymologi – nøglen til effektiv ostefremstilling.”

Carsten Eriksen fra Vejle HTX fra tidligere 3.X. med projektet ”Fedtsyresyntese og regulering i C.Elegans.”

I morgen bliver det afgjort, når finalen afvikles. Uanset om de vinder i Vejle eller ej, så virker det rimelig sandsynligt at de vil befinde sig i finalen igen næste år, for den kultur de har arbejdet op de sidste fem år er båret af en bølge af både begejstring og faglighed.

Dag 9:

Hvis du kun er optaget af det du havde før, så opdager du ikke hvad der forventer forude

Sådan siger chefkokken Gusteau fra Pixar-filmen Ratatouille.

350 unge mennesker var for nyligt samlet i det regi der hedder Young Enterprise og YEAD. Ungdommen er jo kendetegnet ved kun at være bevidst om at livet er foran. De har jo endnu ikke opdaget at de også har en del af livet bag sig, så de er kun optaget af hvad der forventer forude. Og at være tilstede i det lokale vidner om at i hvert fald 350 unge mennesker har mod på livet og har lyst til at starte virksomheder op. At kalde dem begejstrede er en underdrivelse.

Søren Aamand, Roy Lemminger og Marius Klausen stiftede firmaet Sentiv i 2006 som del af et studieforløb på Vejle Teknisk Gymnasium med hensigten om, at løse et problem for den stadig voksende gruppe af mennesker der lider af parfume allergi. 4% af befolkningen døjer med det. Og de 200.000 kan nu snart se frem til at kunne iføre sig parfume lige som de fleste andre.

Deres bestræbelser har nemlig udmøntet sig i et parfumeplaster, som kan anvendes af parfume-allergikere,  som ønsker at bruge parfume uden, at skulle frygte allergiske reaktioner.

Der er som bekendt lang vej fra ide til marked og specielt på medical device området er der en lang række tests og godkendelser, der skal være på plads før introduktion i markedet. De har dog allerede søgt patent og ligger i forhandling om licensproduktion.  På verdensplan inkluderer målgruppen adskillige millioner. Det foregår i et samarbejde med MDBC, som er en incubator virksomhed indenfor medical device området.

De tre unge herrer, har allerede fået stor anerkendelse for deres produkt, og var blandt andet i semifinalen i TV programmet ”Danmarks bedste ide”, de vandt Young Enterprise konkurrencen i 2007 og endelig blev de i 2008 kåret som ”Årets unge håb” af Ivækst og Erhvervsbladet.

Dag 10:

hvor der handles der købes

Indkøberne er begyndt at røre på sig. Der findes en størrelse der hedder PMI(Purchasing Managers Index) som fortæller noget fremadrettet om økonomien. Forbrugertillid, arbejdsløshedstal og konkurser er noget der er fundet sted, og de tal larmer voldsomt for tiden fordi de peger nogle måneder tilbage, hvor det så rigtig skralt ud. Der har eksempelvis været mange eksempler på virksomheder som har foretaget forebyggende fyringer for at sikre sig mod dårligere tider. Måske er der sket det at de har gjort ondt værre.

PMI derimod peger fremad. Det fortæller noget om de indkøb der foretages lige nu af producenterne. Og der ser det ud til at kurven har ramt en foreløbig bund. Så der er godt nyt på vej. PMI-tallet er stadig meget lavt, men nu er det på vej op igen, skriver Politiken i dag.

Nu bliver det spændende hvad der handles for tiden, for det vil give en pejling af fremtidens produkter og indretning af samfund.

Dag 11:

Skræddersyet succes

“Man kunne virkeligt mærke, at danskerne tøvede lige da krisen blev officiel. Mit salg faldt med ét slag med 95%, men nu er kunderne vendt tilbage til mit firmawww.LogL.dk , faktisk flere end før. Jeg har endda set folk gå i kopi-varer af mine design haha. Så ved man, at der er noget om snakken.

Jeg synes også der sker mere på skuespillerfronten. Og så har jeg efter 3 års søgen fundet drømmelejligheden til den rette pris :)”

Sådan rapporteres virkeligheden fra firmaet “Let og Lækkert” (ofte kaldet LogL), der er stiftet af nuværende direktør Per Thiim Thim, som protest over for standarder. Per har delt sin begejstring på Facebook gruppen “100 dages begejstring”, og det er du også meget velkommen til.

På sin hjemmeside uddyber Per sin vision:

“For det første imod, at man kan betale en formue for masseproduceret tøj, der ofte ikke passer, eller man ender med en farve, man ikke ville have, for det var det eneste, der passede. For det andet imod at man ofte er bundet af en ensrettet mode, der er dikteret på ny 2 gange om året. Særligt som mand, kan det være meget svært at finde noget nyt og interessant, der stadigt har klasse. Og endeligt imod, at modeller skal være sygeligt udmagrede for at repræsentere “rigtige mennesker” i reklamer.”

Dag 12:

I Kolding er selv busserne begejstrede

Når man går rundt i Koldings gader, som jeg gør hver dag, så man bliver en smule glad i låget over at der foran på busserne står skiftevis rutenummer og “hav en god dag” eller “smil til verden”. Det luner jo, og det koster ikke noget at gøre det. Goethe sagde det klogt for et par hundrede år siden. At gøre noget godt, kræver ingen overvejelse.

Og så er Kolding lige blevet kåret som årets erhvervskommune nr. 1. Et flot hop fra en femteplads sidste år. Det er en måling på gennemsnittet af de sidste fire års udvikling i arbejdspladser per indbygger, opstart af nye virksomheder og skatteindtægter fra virksomhederne samt andelen af ansatte i private virksomheder. Så alle tallene peger nu den rigtige vej, og det skyldes en særlig indsats. Både de sidste fire år men også de sidste 10-15 år.

Der er investeret i kultur og uddannelse i Kolding igennem mange år. Et forsigtigt gæt på at Kolding nu rammer førstepladsen indenfor erhverv skyldes derfor at vi har tænkt på at det også skal være skønt at være her når man fri, samt når man tager sin uddannelse.

Designskolen Kolding (der er kun to i Danmark), Syddansk Universitet, IBC, Koldinghus, Trapholt, et nyt berømmet bibliotek med utrolige besøgstal, attraktive inkubatormiljøer som ligger midt i byen for både iværksættere og designere, et storcenter der trækker flere millioner forbi byen hvert år, temabørnehaver som idræt, musik (design er på vej), fokusering på netværk, et udviklende og udvidet samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet, Nicolai-huset før Børn, legeparken hvor folk mødes og griller mens børnene leger, Geografisk Have, Slotssøbadet med den nye Dronning Dorothea Badstue, håndboldklubben der har været i tyve finaler på tyve år, et progressivt teater som Mungo Park Kolding, Øliaden og mange flere grunde.

For ni år siden, da jeg første gang kom til Kolding blev jeg modtaget som om nogen havde ringet i forvejen. Sådan tror jeg stadig det føles at ankomme til byen. Og det skyldes et helt særligt fokus på både produkter, processer, personer og præstationer der har været dyrket i mange år.

Og nu vil vi være Danmarks Designby og bygge en forsker og udviklingspark med plads til 30.000 arbejdspladser.

Dag 13:

En sut med navn gør gavn

Pia Callesen fra Navnesutten holder sig ikke tilbage for tiden. Hun poster penge i massiv markedsføring fordi priserne på annoncer lige nu er lave og fordi hun tror så meget på sit eget produkt. Hvis alle holder sig på bænken så er der jo masser af plads midt på banen, tænker hun, så krisen bliver brugt til at positionere sig endnu mere fordi kopisterne og konkurrenterne er efter hende.

Hun slog til den dag hun fik idéen. Sådan er det jo med idéer. De kommer til os. Der er selvfølgelig nogle der tager idéer, men de fleste af os får dem. Og Pia var klar til at starte en virksomhed på sin idé. Idéen opstod fordi hun oplevede en frustation over at børnene i vuggestuen delte lige lovlig mange sutter.

Den sut sønnen havde med om morgenen var ikke den han havde i munden, når han blev hentet. Det var lidt træls, og så var det heller ikke så smart i forhold til en unødvendig overførsel af bakterier. Pædagogerne har jo andet at se til end at finde ud af, hvis sut der er hvis. Og hun iagttog at andre forældre fandt på alle mulige sære løsninger for at markere deres børns sutter.

Navnesutten blev opfundet. En højkvalitetssut med navnet trykt på, så sutten stadig kan tåle at blive kogt. Det er små fire år siden og i dag har Pia Callesen i Silkeborg en virksomhed med syv faste medarbejdere, seks pakkepiger og fire forhandlere rundt omkring i verden. Og lige nu går det så godt at hun opruster på markedsføring fordi priserne er lave på annoncering.

En væsentlig del af den internationale succes skyldes at hun fra start markedsførte produktet globalt og det fik folkene bag den amerikanske tv-pris Emmy øje på, så navnesutten kom med i de hyppigt anvendte gaveposer. Og når en celebrity eller deres børn fotograferes med et nyt modeobjekt så går salget stærkt.

Dem der gør gavn kan vinde sig et navn.

Dag 14:

Tandhjulene drejer igen

Australierne er vilde med dansk svinekød på grund af den store fødevaresikkerhed samt kvaliteten af kødet. De vil gerne have de gode udskæringer og er parate til at betale for det.

Det åbner jo helt nye muligheder for grise wellness. Hvis japanerne kan sælge kobe-kød til 1800 kr. kiloet fordi køerne efter sigende bliver masseret, så er mulighederne jo legio for danske udbydere af wellness, som måske lige nu oplever en lettere tilbagegang fra deres naturlige kundegruppe. Smid grisene på briksen, så får vi udviklet endnu bedre svinekødsprodukter.

Fra 2006 til 2008 er australiernes køb af dansk svinekød steget fra 29.000 til 44.000 ton fortæller Landbrugsraadet. Hvis følgende idé bliver realiseret, så stiger eksporten formentlig endnu mere.

Kasper og Wilma fra Alletiders firma har været venlige at tænke videre og gøre idéen fabulerende og køre den lige til kanten.