Foredraget beskriver hyperlokale, nationale og sprudlende begivenheder i et lokalsamfund, som lige så godt kunne være dit lokalsamfund.
De sidste 150 år er jernbanespor, broer, fabrikker, flygtningelejre, håndboldhaller, racerbaner, butikker og huse bygget og fjernet igen.
Den engang helt tomme mark er nu fyldt med skole, børnehave, kirke, lejligheder, huse, kloakker, fjernvarme, cykelstier og et idræts- og kulturhus hvor folk kigger op, smiler, siger hej og er med til at skabe nye fællesskaber.
Engang fyldte Brændkjær det meste af kortet over Kolding. Da jeg flyttede hertil i år 2000, hørte jeg dog aldrig ordet. Nu siger alle i Brændkjær, at de bor i Brændkjær, men jeg kan stadig ikke se det på min GPS, når jeg kommer hjem efter en køretur udenbys.
Du skal ikke grave meget i Brændkjærs muld, før du finder eventyret. De brændte lerkar. Brændkjær. Den gemte Brunebæk, som de alligevel stødte på da de fire gule punkthuse blev bygget på Cirkuspladsen. Måske ligger der stadig en stump dæk fra speedway-løbene, hvis du begynder at grave lidt ned i græstotterne på den anden side af Tvedvej, hvor der stadig er ubebygget. Der duftede også stadig lidt brændt, da de gravede nogle gamle fund frem i 1958. I dag dufter der hele tiden af eventyr. Hvad skal der ske næste gang? Dirt Track-løb, Gin-festival, 6.000 frø der skal udplantes eller 6.000 idéer der skal afprøves, cykelbane, røvskubbere før el-cyklernes opfindelse, en jernbane der skærer sig gennem marken, en borgvold, der blev sløjjfet. Der er hele tiden noget på spring i Brændkjær. Der er hele tiden en fornemmelse af at nogen er lige ved at finde på noget, som kan skabe en masse engagement.
Det særlige ved at grave i historien i dag er, at vi har adgang til mange flere dokumenter end fortidens historikere havde. Mange museer og arkiver har brugt de sidste år på at digitalisere de gamle dokumenter, og derfor kan vi i dag få adgang til sjældne dokumenter, som fortidens historikere har skullet være særligt heldige at få fingrene i. Derfor giver det stadig mening at fordybe sig i fortiden, da den er lige så dynamisk som nutiden.
Alting har en tid. Alting tager tid.
Foredraget varer en times tid.