Du arbejder med udvikling i din organisation, men tænker nogle gange: Hvor bliver I af? Hvorfor er I ikke med mig?
Det er fordi du løber med bolden selv. Spil de andre fri, så de scorer nogle flere mål, så skal du bare se løjer. Hvis alle niveauer og hjørner af en organisation mærker, at her gør vi hinanden gode, så kan det både mærkes hver morgen i døråbningen samt aflæses i årsrapporten.
Dine kollegaer, som jo skal være med til at levere udviklingen, har brug for at blive spillet fri. Playmaker-konceptet virker som en fjeder, der bliver udløst. Alt det potentiale og alle de kompetencer, dine kollegaer har i forvejen, bliver skudt af sted.
Der er flere playmakere end topscorere på et hold. Men vi hylder oftest dem, der prikker den ind over målstregen, fremfor dem der så muligheden og lavede forarbejdet. Det laver vi nu om på.
Hertuginde Anna Amalia var en stor playmaker. Det var Gæstgiver Brøndum, Niels Bohr, Gertrude Stein og Ferlinghetti også. Bare lige for at opklare, at playmaker-konceptet ikke handler om sport. Sport tilbyder bare nogle gode billeder og eksempler.
Playmakeren i en organisation er den, der gør de andre gode. Ikke kun arbejdsmæssigt, men en der løfter hele holdet på alle leder og kanter. De bedste hold har mange playmakere. De bedste playmakere er naturtalenter, men det at tænke og leve som en playmaker kan trænes.
Træningen gør det samme ved medarbejderne, som atletiktræneren gjorde ved skuespilleren Kim Bodnia dengang han var eliteudøver. Hans polske træner sagde til ham: “Kim, i aften når du kommer hjem, så skal du som det sidste mærke din højre kind mod puden. Og når du vågner i morgen tidlig skal du som det første mærke venstre ankel mod madrassen.”
Ikke flere situps, ikke flere mavebøjninger. Fidusen var, at hvis sanserne blev vækket, ville de sende signal til musklerne, som dermed ville yde mere. Den eneste måde at løbe hurtigere på uden EPO.
Derfor vil playmaker-konceptet virke som en fjeder på alle de kompetencer, medarbejderne i forvejen har og fremover tilegner sig. De lærer at det er vigtigere at vinde end at have magt. Det er jo ikke sjovt at bestemme, hvis man aldrig vinder. Det er heller ikke sjovt at score alle målene, hvis holdet stadig taber.
Hvis man i en organisation ønsker en større forbindelse mellem top og bund, gør man det ved at bruge ord og billeder, der forstås af alle, og som tilbyder øget værdi for alle. I sportsgrene som ishockey og basketball har man begrebet “assist”. Det vil sige at man noterer, hvem der har lagt op til målet, og spillet de andre fri. Det bør virksomhederne straks indføre.
I den amerikanske ishockeyliga noterer man både målscorer, 1st assist og 2nd assist. Det vil sige, at når sæsonen er gået, så hylder man den, der har medvirket til flest mål. En målmand kan altså godt blive topscorer.
Indtil videre har Business Kolding, Region Syddanmark, Odense Kommune, Easyfood, Haderslev Kommune, Kolding Kommune og Miljøministeriet været på Playmaker-træning. Ikast-Brande Kommune og Trolle Advokater har allerede booket.
I kan få en peptalk på en times tid, hvor deltagerne bliver inspireret til at tænke på denne måde.
I kan også få et dagskursus, hvor vi kommer igennem praktiske værktøjer, kommunikationsformer og processer til at få hyldet playmakerne på jobbet. Proceselementerne i kurset hedder:
Playmakeren // Playmakernes Playmaker // Bolden // Playmakerens kendetegn og de fire grundpiller i playmaking // Det perfekte angreb // Skyd på mål // Idéer kan ændre verdens gang // Rens ud i dårlige vaner // Playmaker mandag morgen // Playmaker Pokalen.
Så kan I tage hjem og implementere det i jeres egen organisation. Hvis I foretrækker en skræddersyet proces, som jeg både designer, iscenesætter og faciliterer så er det naturligvis også en mulighed.