Sådan indleder Mathias Thomsen fra 3.G. på Gladsaxe Gymnasium sit studieretningsprojekt. Mathias har blandt andet brugt Tempo som forlæg for sin opgave, og han har været så venlig at give mig lov til at “trykke” hans opgave her på mit site. Tak, Mathias.
Håber I andre gymnasiaster derude kan få glæde af Mathias’ opgave:
Abstract
The motivation behind this project was the major influence the social digital networks have on the way we turn out to be as individuals. The motivation was also find out in which ways the social digital networks help us in communicating with others and defining ourselves.
The purpose of this project is to define the social digital networks influence on the formation of the identity in the late modernity. The conclusion is found by studying statistics, models and sociological theories. Furthermore an analysis and exegesis of Carsten Borch’s novel Tempo will be involved. In the analysis and exegesis there will be a special focus on characteristics of the persons, artistic effects, condition about the narrator and a characterization of the identity formation. In the end of this study there will be a discussion about the positive and negative influences the digital social networks have on the formation of the identity.
The results of this investigation were that the main formation of the identity is taking place outside the home in the late modernity. The conclusion also was that a lot of the communication we try to communicate through writing is lost, and only a very small percentage is understood rightly by the receiver. This also is one of the reasons why it has become easier to exaggerate, because the receiver has much more difficult to tell if you´re lying. By analyzing and exegesizing the book I found that the social digital networks are hard to handle, but a great and fast way to inform in no time. If you are going to use social digital networks, you need to know what the purpose is, before using them.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemstillingernes formål, metode og litteratur. 4
1. problemstilling 4
2. problemstilling 4
3. problemstilling 5
Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund 5
Den øgede globalisering 5
Dobbeltsocialisation 6
Digitale sociale netværk som sekundær socialisation 6
Kulturel frisættelse 7
Meads teorier 8
Den utrygge senmodernitet 9
Opsamling 9
Tempo af Carsten Borch 9
Personkarakteristik og identitetskonstruktion. 10
Internetiværksætterne 12
Titlen 13
Miljøbeskrivelse af det virtuelle miljø 14
Stilistiske virkemidler 16
Fortællerforhold 17
De digitale sociale netværks påvirkning af identitetsdannelsen 18
Utroligt meget kommunikation 18
Utroligt lidt kommunikation 18
Menneskets selvidentitet 19
Det ulykkelige individ 20
Øget narcissisme? 20
Den manglende fysiske kontakts konsekvenser 22
Opsamling 23
Konklusion 23
Litteraturliste. 24
Bøger: 24
Artikler: 25
Internetmateriale: 25
Film: 26
Noter 26
Indledning
De digitale sociale netværk er vor tids bogtrykkeri. Det skal forstås på den måde, at udbredelsen af de digitale sociale netværk, både med hensyn til brugere og til videreudviklingen, har samme betydning for samfundet i dag, som bogtrykkerkunsten havde det for samfundet på Johan Gutenbergs
tid.
Jeg synes personligt, det er et spændende emne, fordi de digitale sociale netværk fylder en stor del min hverdag og af min måde at kommunikere med andre. Trods mit store forbrug ved jeg ikke, hvilken betydning de sociale digitale netværk har haft for min identitetsdannelse, endsige hvilken betydning de har og vil komme til at have.
Opgavens formål er at klarlægge de sociale digitale netværks påvirkning af identitetsdannelsen i det senmoderne samfund vha. sociologiske teorier, statistik og modeller, analyse og fortolkning af romanen Tempo, samt en diskussion af positive og negative sidder.
Der vil ikke være et afsnit der hedder ”Perspektivering”. I stedet vil der løbende være en perspektivering til de digitale sociale netværk, som findes og bruges i virkeligheden.
Problemstillingernes formål, metode og litteratur.
1. problemstilling
I første problemstilling ønskes en undersøgelse af identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med særligt fokus på kommunikation. Her vil relevant statistik, relevante modeller og sociologiske teorier inddrages. Statistikken vil blive læst positivistisk, da statistik er kvantitativt og dermed kan måles. Der vil blive brugt socialkonstruktivisme, når sociologers teorier skal undersøges og stilles op imod hinanden, fordi sociologerne etablerer diskurser, der giver udtryk for deres syn på identitetsdannelsen. Litteraturen i denne problemstilling vil overvejende være de to bøger Sociologisk SET – en grundbog i sociologi og Sociologi og modernitet. Derudover vil yderligere relevante sociologiske bøger og statistikker inddrages. Identitetsdannelsen i dette afsnit vil være en proces der foregår gennem hele livet, dog i større grad når individet er barn. For at begrænse emnet vil der i besvarelsen blive fokuseret på samfundets påvirkning af individets identitetsdannelse og ikke individets påvirkning af samfundet.
2. problemstilling
I anden problemstilling ønskes en analyse og fortolkning af Carsten Borchs roman Tempo fra 2010 med særligt fokus på personkarakteristik, stilistiske virkemidler og fortællerforhold. Der vil desuden gives en karakteristik af identitetskonstruktionen i romanen. Litteraturen i denne problemstilling vil overvejende være romanen Tempo. Jeg vil læse romanen positivistisk, fordi det er vigtigt at se forfatteren som et produkt af den tid, han lever i. I problemstillingen vil der også blive brugt kritisk teori, da det er vigtigt at se teksten som et udtryk for erfaringer, Carsten Borch har haft ift. forholdet mellem individ og samfund. Da det er en analyse og fortolkning, vil min personlige vurdering af bogen ikke fremgå.
Det væsentlige i valget af bogen var aktualiteten, da en bog skrevet for 5 år siden, ikke ville være tilstrækkeligt opdateret i forhold til udviklingen af de digitale sociale netværk. Selve udgivelsen af bogen har også været relevant, da de første 5 kapitler kan downloades gratis ned på computer eller mobil. Hvis man downloader dem, følger der flere muligheder med; man kan se forskellige blogindlæg om bogen, man kan se andres respons på bogen, bogens omtale på Twitter, og så kan man købe bogen. Bogen gør brug af de muligheder, som de digitale sociale netværk giver.
3. problemstilling
I tredje problemstilling ønskes en diskussion af de digitale sociale netværks påvirkning af identitetsdannelse. Her vil relevant statistik, modeller og sociologiske teorier inddrages. Der vil fokuseres på diskussionen af de positive påvirkninger over for de negative påvirkninger. De politiske tiltag, der kan bruges, vil også blive diskuteret. Til undersøgelsen af de forskellige sociologers holdninger til emnet vil der blive brugt kritisk teori, for at se på positive og negative sider af de digitale sociale netværks påvirkning af identitetsdannelsen. Litteraturen i denne problemstilling vil overvejende være sociologiske fag- og lærebøger.
- Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund
Undersøg identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med særligt fokus på kommunikation.
Der er ingen tvivl om, at globaliseringen har påvirket identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Mennesket har også påvirket samfundets udvikling, men i denne besvarelse vil der blive lagt vægt på samfundets påvirkning af mennesket. Det er her globaliseringen kommer ind i billedet. Globalisering som udtryk er blevet brugt siden opdagelsen af andre kontinenter, men bruges for det meste om perioden med oprettelsen af flyruter på tværs af verden og internettets kommen. Identitetsdannelsen er i det senmoderne samfund påvirket af hele verden, der er ingen geografisk afgrænsning.
Den øgede globalisering
Hvorfor er globaliseringen vigtig for identitetsdannelsen? Det er den, fordi individet definerer sig selv og bliver defineret gennem kommunikation med andre individer, og fordi mennesket påvirkes af det samfund og det miljø, det gebærder sig i. Derfor er identitetsdannelsen i det senmoderne samfund anderledes end den var i det traditionelle samfund. Identitetsdannelsen har altid fundet sted i både primær og sekundær socialisation.
Den primære socialisation, og som foregår i nære omgivelser og de nære omgivelsers personer, var mere udbredt i det førmoderne samfund. Her gik moderen oftest hjemme med børnene, og det enkelte menneske var meget afhængig af lokalsamfundet. Til i dag, specielt de sidste 30 år, er der sket et markant skift i, hvor børnene oplever socialisationen. Mødrene blev integreret på arbejdsmarkedet, og der blev flere børn, som kun boede med den ene forælder.
Det betød, at barnet i højere grad blev påvirket af sekundær socialisation i de institutioner, som det blev placeret i. I bilag a
ses det, at børn i aldersintervallet 0-6 år der kommer i daginstitution, er steget fra 6 til 83 % fra 1958 til 2007. Grundet mødrenes integrering på arbejdsmarkedet og det voksende antal familier med enlig forsørger sker der mindre primær socialisation.
Dobbeltsocialisation
Hvis man med ovenstående i tankerne ser på Lars Dencik’s oversigt over dobbeltsocialisation
, kan identitetsdannelsen i det senmoderne samfund nemmere forklares. Når barnet bliver påvirket mere og mere af sekundær socialisation, får børnene mange flere forhold til andre, men også flere skiftende forhold, hvor barnet føler sig mere ordinært og udskiftelig. Barnet lærer, at det må kæmpe mere for at blive specielt. Hvis den enkelte ikke kommunikerer med sine venner, så er der større chance for at miste kontakten, end hvis det var far og mor, der ikke blev kommunikeret med. Det er de flydende fællesskaber, som individet skal lære at navigere i. Det er nemmere at komme ind i dem og ryge ud af dem igen, end der er i de faste traditionelle fællesskaber som f.eks. familien.
Digitale sociale netværk som sekundær socialisation
De flydende fællesskaber kan være en forklaring på den høje aktivitet på de sociale digitale netværk. De fungerer som sekundær socialisation, og dermed gælder de samme normer og værdier, som ses i Lars Denciks oversigt over dobbeltsocialisation. En forklaring på den høje aktivitet kan også være, at vi nu har muligheden for at prøve at definere os selv. Stor aktivitet på grund af den blotte mulighed. Overordnet er forklaringen, på den høje aktivitet på de sociale digitale netværk, nok bedst defineret ved et samspil mellem muligheden for at definere os selv, den større sekundære socialisation og den større eksponeringstrang, som der opstår ved tanken om selvets sociale position.
Udover at individet prøver at holde kontakten med en masse forskellige personer, så prøver individet også med denne kommunikation med skrift at definere sig selv subjektivt. Individet forsøger at eksponere sig selv, så det fremstår i overensstemmelse med individets egen forestilling om idealpersonen. Defineringen af individet foregår også af en anden aktør. Det er også modtageren af kommunikationen der objektivt definerer afsenderen. Individet bliver defineret fra to sider, som løbende er med til at skabe identiteten. En anden måde, hvorpå Individet skaber sin identitet, er ved at forholde sig til det, andre skriver, og sætte sit eget liv op imod deres. Individet måler sig med dem, som denne kommunikerer med.
Kulturel frisættelse
Hvis vi stiller individet i det traditionelle samfund op imod individet i det senmoderne samfund, er der blevet lagt større vægt på, at individet selv skal definere sit jeg, i stedet for at individet allerede er defineret ved fødslen. De mange valgmuligheder, som hersker i det senmoderne samfund, lægger op til, at individet selv skal træffe en masse beslutninger, og dermed er der lagt vægt på individualiseringen. Vi har en slags kulturel frisættelse, som sociologen Thomas Ziehe ville udtrykke det.
Vi er hermed kunstneren for vores eget livsværk, og vi vil realisere os selv og leve efter de dannelsesidealer, som skal være dominerende for lige præcis os selv.
Sociologen Anthony Giddens forklarer udviklingen mod individualiseringen, ved at individet i dag i langt højere grad reflekterer over sin tilværelse, samtidig med at muligheden for at ændre tilværelsen også er større. Dermed siger han, at identitetsdannelsen sker løbende, og at individet derfor ikke er en konstant givet størrelse.
Giddens ser det som en positiv udvikling, at vi i det senmoderne samfund har en frihed, der gør det muligt selv at danne vores egen livsfortælling. Medierne opildner individet til at skifte identitet, da individet får øjnene op for idoler og andres måder at leve livet på. Sociale digitale netværk og kommunikationen på disse gør det herefter muligt at efterleve den enkeltes idealidentitet. Undersøgelser viser, at det er sandt, at selveksponering spiller en meget stor rolle i det senmoderne samfund. Her er det tjenester som Facebook, Myspace og Twitter, der giver os mulighederne. For eksempel har den norske forsker i sociologi og statsvidenskab, Berit Skog, foretaget en spørgeskemaundersøgelse omhandlende Facebook. Her viser det sig, at 70 % af de adspurgte lægger billeder af sig selv ud, og 88 % af de adspurgte vægter andres billeder meget højt.
Det er et godt belæg for den påstået øgede selvrealiserings- og eksponeringstrang.
Meads teorier
En anden sociolog, der har taget fat i identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, er George Herbert Mead. Meads definition på selvidentitet er en gengivelse af det billede, som vores sociale omgivelser danner af os. Det kunne være i form af andres reaktion på vores kommunikation på de digitale sociale netværk, for eksempel statusopdateringer eller kommentarer på andres interageren. Dette fortæller andre mennesker, hvem vi er, hvordan de skal opfatte os, og hvordan de skal vurdere os. Individet opfatter sig selv, ud fra den måde andre reagerer på individets handlinger. Meads gør meget ud af to ting. Den første er, at kommunikation giver den enkelte mulighed for at definere sig selv. Den anden er, at kommunikation foregår i enhver dialog uanset praktiske emne eller formål.
Vi prøver altid at fremstille os selv på en bestemt måde, og vi bliver altid vurderet og opfattet af andre på baggrund af vores kommunikation. Al menneskelig kommunikation er betydningsladet, som Meads ville udtrykke det. Et af de centrale begreber i Meads teori er meta-bevidsthed,
som dækker over, at mennesket, som den eneste levende organisme, har udviklet raffinerede kommunikationssystemer som for eksempel sproget. Vi har hermed udviklet en bevidsthed om vores egen bevidsthed. Individet kan reflektere over sig selv og det individet laver, og på den måde lærer, hvem det selv er.
Ydermere spalter Mead individet i et ”jeg” og et ”mig”.
Han spalte individet i dets måde at se sig selv på, altså vores billede af os selv, kroppen, følelsen eller handlingen. Mead snakker om dobelthed. Her skal man holde tunge lige i munden, for ”mig’et” repræsenterer handlingen og det ’at have’. ”Mig’et” er vores internalisering af andres opfattelse af os, det er det sociale aspekt af individet. Man kan også sige at ”mig’et” repræsenterer personens attituder, som individet bruger til at refererer til andre i et fællesskab på. Det kunne f.eks. være et fællesskab man er med i på Facebook, i form af en gruppe. Hvis man skal koble denne teori med andre sociologers teorier om identitetsdannelse, så er ”mig’et” personens refleksion af sig selv, eller spejlbillede af personen selv.
”Jeg’et” som antitese eller synonym til ”mig’et” om man vil, repræsenterer det ’at være’, den rene væren. Det er reaktionen på det billede, som individet danner af sig selv, og er derfor aldrig er helt forudsigeligt. ”Jeg’et er organismens respons på andres attituder.”
En funktion som jeg’et er i besiddelse af, er at vi overraskes over vores egne handlinger. I forhold til ”mig’et” er ”jeg’et” den person som refleksionen eller spejlbilleder sker fra. Når ”jeg’et” interagerer med andre, på f.eks. de digitale sociale netværk, så er det billede, som ”jeg’et” danner af sig selv, ”mig’et”. Hermed er ”jeg’et” det billede der står tilbage af selvet, som det var før. ”… det er ”mig” der var ”jeg’et” på et tidligere tidspunkt.”
Den utrygge senmodernitet
En sociolog, der også beskæftiger sig med identitetsdannelsen i senmoderniteten, er globaliseringssociologen Ulrich Beck. Hans teori er, at den øgede individualisering er påvirket af frigørelse, tab af traditionel sikkerhed og ny-integrering.
Denne teori omkring individet er relevant ift. identitetsdannelsen, hvor individualiseringen øger den enkeltes ansvar. Individerne bliver mere oplyst mht. til ansvar. Individet er frigjort fra slægtskabets og familietraditionernes bånd. Denne frigørelse fører til utryghed, da der mangler traditionel solidaritet og forsikring. Men den øgede individualisering medfører også nye typer af socialt arrangement, der er bestemt af holdninger og meninger hos individet frem for de traditionelle bindinger. I forhold til identitetsdannelsen betyder det, at individet vokser op i et utrygt samfund, hvor det skal lære at tilpasse sig fællesskaber, der er mere flydende, og som hurtigt kan ændre sig eller forsvinde.
Opsamling
Der er mange sociologer, der har beskæftiget sig med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. De fleste af dem kan blive enige om, at identitetsdannelsen har ændret sig siden det traditionelle samfund. Specielt har stedet for socialisationen ændret sig. I det senmoderne samfund er det specielt uden for hjemmet, den sekundære socialisation, der er dominerende. De sociologer, som besvarelsen har taget fat i, har et forskelligt syn på, hvorvidt denne ændring er positiv eller negativ. Argumenterne for og imod vil blive stillet op imod hinanden i 3. problemstilling. Flere af sociologerne taler om, at kommunikation er vigtig, for at individet kan definere sig selv. Individet definerer sig selv, når det oplever reaktion og vurdering på egne handlinger fra de personer, som denne kommunikerer med.
- Tempo af Carsten Borch
Giv en analyse og fortolkning af Carsten Borchs Tempo (2010) med særligt fokus på personkarakteristik, stilistiske virkemidler og fortællerforhold. Du skal desuden give en karakteristik af identitetskonstruktionen i romanen.
Tempo er Carsten Borchs debutroman. Carsten Borch er, ifølge sin Twitterprofil, både foredragsholder, forfatter, forretningsudvikler, facilitator, formidler, fællesskabsmand og foregangsmand bosat i Kolding. Romanen handler om vor tids kommunikationsmidler og deres konsekvenser for menneskers liv.
Romanens begyndelse starter ”In medias res” En urmager får de sociale digitale netværk åbenbaret. Han opdager, at hans yndlingsforfatter har været stikker under kommunismen og sætter liv og sjæl ind for at få ham stillet til ansvar. Urmagerens liv bliver aldrig som før, og en hæsblæsende jagt med brug af den nyeste teknologi inden for kommunikation og sociale tjenester bliver iværksat, hvor folket leger domstol.
Lund i Sverige er byen, hvor handlingen starter, ideernes by. Handlingen breder sig dog snart til Paris, snart til resten af Europa og ikke mindst til cyberspace. Tempo handler om ideer og iværksætteri i vore dage, hvilket er grunden til forfatterens valg af Lund, som handlingens udgangspunkt. Dette vides, fordi forfatteren på Twitter har skrevet artiklen Et 555 år gammelt iværksættermiljø.
Personkarakteristik og identitetskonstruktion.
Ebbe salto er hovedpersonen i romanen Tempo. Han er urmager i en urmagerslægt og bor i en lejlighed med værksted i kælderen. Lejligheden og urmagererhvervet har været i familiens arv gennem generationer. Han går i stilet tøj og lever i luksus, som har været kutyme for den stolte Salto slægt. Lejligheden ligger i centrum af Lund. Ved romanens begyndelse er Ebbe 29 år og kan se frem til at skulle skrive under på overtagelsen af familievirksomheden, når han fylder 30 år. Han bliver defineret gennem slægt, det er slægten, som gør ham til noget specielt, og det er arven fra dem, som giver ham brød på bordet. Han har ingen valg, og han er blevet opdraget til at følge i forfædrenes fodspor med at lave ure til de kongelige og rige.
Han har aldrig sat spørgsmålstegn ved sin situation, og udadtil virker det ikke som om, at han er utilfreds med sin tilværelse. Han har aldrig truffet nogen beslutninger selv, hvilket ikke virker som et problem for ham. Det er en tryg tilværelse. Men da sandheden
omkring arvefølgen bliver åbenbaret for ham, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sin tilværelse. ”Du snakker stadig som om, der er en vej tilbage.”
Her ses det, at Ebbe savner en anden tilværelse, og bliver nysgerrig, når mormoren siger, at det er muligt for ham at få den.
Gennem hele bogen forsøger han at definere sin egen identitet, men det finder han svært, fordi der altid er andre, som har bestemt, hvad han skulle gøre, og vigtigere hvad han ikke måtte foretage sig. Det var f.eks. strengt forbudt for ham at læse filosofi før han fyldte 30 år, fordi de fulgte Platons råd. Generelt må han ikke læse bøger, fordi familien Salto ikke må have nogen meninger, og læsning stilles på højde med pornografi.
Forbuddet mod skønlitterær læsning er måske det, der piner Ebbe mest. ”Når Ebbe fyldte 30 år, ville han kunne lade sig indskrive på Lunds Universitet og læse filosofi.[…] Ebbe skulle bare nøjes med at gå forbi vinduerne og kigge ind på de mange bøger som han drømte om. Nøjes med drømmen.”
At han skal nøjes er ikke positivt. Ebbe har en længsel efter bøgerne, og selvom han må læse dem, når han fylder 30, så har han, i en alder af 29 år, alligevel svært ved dy sig.
Ebbe er interesseret i bogtrykkerkunsten og længes efter at læse bøger. Længslen viser sig også at være større end respekten for traditionerne. Siden sit kostskoleophold som dreng har han dyrket den tjekkiske forfatter Parvel Bartek, hans bøger og bøgernes karakterer. Det er en forbudt idoldyrkelse, og derfor er han nødsaget til at gemme bøgerne i et hulrum under gulvbrædderne i lejligheden. At familien ikke må have meninger betyder også, at de lever mere eller mindre for sig selv. De har ikke den store vennekreds, og de gør sig ikke unødigt bemærket i dagligdagen. Herved har Ebbe været meget præget af den primære socialisation som barn og har derfor svært ved at reflektere over sin egen tilværelse, da han ikke kan stille den op mod andres. Det giver en forklaring på, hvorfor han aldrig har taget et opgør med familien og stillet spørgsmålstegn ved familiens forhold til bøger og politik.
Igennem historien vokser han identitetsmæssigt. I takt med at han lærer de virtuelle netværk at kende, den sekundære socialisation, lærer han også at sige fra og reflektere over sin egen plads i jagten på Bartek. Denne refleksion fører også til, at han godt ved, at han ikke kan vende tilbage og leve som før. ”Ebbe tog det første skridt mod en ny livsopfattelse og gik mod Kungshuset igen.”
Ebbes forhold til kommunikation i starten af romanen er mildest talt en smule gammeldags. Han kommunikerer, som man gjorde det for 200 år siden, da virksomheden blev oprettet, bortset fra at han har en fastnettelefon. I starten er han cyklet ud til sin mormor for at snakke med hende. Mange ville i dag bare ringe til personen eller sms’e, men Ebbe holder af at tale ansigt til ansigt med dem, han kommunikerer med. Han ejer ingen mobil, ingen computer og heller intet fjernsyn. Hvis han vil føre en dialog, så sker det fra fastnettelefonen, ansigt til ansigt ellers sender han breve.
Ved mødet med Jasper Gunningham og Jacob Flik, to opfindelsesentusiaster, bliver han introduceret til den teknologi, der er integreret i vores senmoderne samfund. Han får udleveret en mobiltelefon med internetadgang og en computer med et mobilt bredbånd. Samtidigt bliver han koblet på forskellige internet- og mobiltelefontjenester. Det er en stor omvæltning for Ebbe og et kæmpe spring fra hans måde at kommunikere på. I starten er han meget usikker på, hvordan han skal forholde sig til alt det nymodens. Men samtidig føler han sig tiltrukket af det ukendte og indser at han keder sig, ligesom Elise Cordonnier har sagt: ”Mormor havde jo ret. Ebbes liv slog ikke gnister. Han længtes efter flere hjerteslag, når han spiste god mad og læste Pavel Barteks bøger.”
På dette tidspunkt ved Ebbe ikke helt, om han skal involvere sig i Flik og Gunninghams projekt, der går ud på at gøre ham ”elektrisk”, altså at gøre ham til bruger af den nymodens teknologi. Omvæltningen sker, da hans eneste trygge sted i hverdagen, Parvel Barteks bøger, bliver en løgnehistorie. Rygtet går på, at Pavel Bartek var stikker stik mod Bartek’s morale i sine bøger. Nu er den faste grund under Ebbe væk, og han kaster sig ind i den senmoderne kommunikationsjungle.
Det eventyr, Ebbe begynder på, får også hurtigt navnet ”Saltomortale” på diverse sociale digitale netværk. Navnet kommer af hans efternavn og som synonym på den bevægelse, som han sætter i gang ved at starte jagten på Bartek. I saltomortalen bliver der vendt op og ned på Ebbe’s liv, og til slut, i denne akrobatiske bevægelse, lander han hårdt uden arv og uden job efter at have været medskyldig i Parvel Barteks død.
Internetiværksætterne
To vigtige personer i historien kan nævnes sammen; Jasper Gunningham og Jacob Flik. Den ene, Flik, er en mand, der sidder med en stor kapital, og som gerne vil proppe penge i spændende opdagelser. ””Hey Flik, cool bil. Er det rigtigt at den kører på urin?” spurgte en ung fyr. ”Det er rigtigt.[…] Jeg prøvekører den for en af mine iværksættere, som håber på at sætte den i produktion. Det er en vild teknologi,” sagde Flik,…”
Ifølge Borch selv er Jacob Flik inspireret af Johan Fust; en investor, der lånte penge til den tidligere nævnte Johan Gutenberg, som i romanen er karakteriseret ved Jasper Gunningham.
Jasper Gunningham er i romanen en iværksætter, der har opfundet Topofmyhead, som i høj grad ligner det virkelige sociale digitale netværk Twitter. Den historiske Johan Gutenberg var guldsmed og opfinder af bogtrykkerkunsten, hvilket indebærer masseproduktion af bøger.
Dette makkerpar i romanen er et godt billede på, hvordan de digitale sociale netværk bliver til i den virkelige verden. I filmen The Social Network ser man, hvordan opfinderen af Facebook, Mark Zuckerberg, med sin makker, er nødt til at finde nogle investorer, så de kan få mere kapital, end de selv har, til at udbrede Facebook. Filmen er ikke en fuldstændig biografi, men skildringen af deres behov for investorer er reelt.
Titlen
Det er et utroligt tempo gennem hele historien. Heraf navnet på romanen, der beskriver hvordan en enkelt beslutning kan sætte gang i en rørelse med rivende fart. En bevægelse der har så meget tempo, at Ebbe bliver kastet af undervejs. Da han først har startet jagten på Pavel Bartak, så står han uden magt til at stoppe den igen. Han kan kun se med som en passiv tilskuer, for jagten har ingen styrmand.
Ordet og betydningen ’tempo’ er den røde tråd gennem hele romanen. Flere gange optræder det implicit. Beskrivelsen af tempoet er beskrivelsen af placeringen på hollywood- eller berettermodellen, hvor historien befinder sig. I starten af historien er tempoet lavt. Ebbe går rundt i mormoderens have, hvor de snakker. På vej hjem fra mormoderen skrues tempoet op, hvor Ebbe overhaler opfindelsesentusiasterne Flik og Gunningham. Herfra stiger tempoet, og på et tidspunkt siger Ebbe; ”Jeg blev rasende over det med Bartek og tog det første skridt, men det er som om, at tempoet har fået overtaget nu.”
Han sidder nu på sidelinjen og kan kun passivt se til, at det, han har sat i gang, accelererer hurtigere og hurtigere vha. de digitale sociale netværk.
For jagtens hovedperson, Parvel Bartek, åbenbares det også stille og roligt op, at tempoet tager til, og at han ikke kan stille meget op mod kommunikationen på internettet, om den er sand eller ej. Ebbe prøver at hoppe af vognen og gemme sig i sin lejlighed i Paris, men det går hurtigt op for ham, at han er nødt til at prøve at stoppe, det han har startet. Han har overskredet ”point of no return”. Men da han meldte sig ud af jagten, meldte han sig også ud af det fællesskab, som han var med i. Han har nu mistet sin sociale status og kan ikke længere få hjælp af Gunningham, Flik eller Rosalie. Rosalie er barnebarnet til den mand, der blev stukket af en ukendt person, som muligvis var Parvel Bartek. Ebbes udmeldelse af jagten, gør også at han vender tilbage til at bruge de digitale sociale netværk mere behersket. Han ringer lidt rundt fra sin nyerhvervede mobiltelefon, og det er nok til at han kan indhente de andres jagt på Parvel Bartek.
Ordet tempo bliver nævnt i jagten på Karlsbroen i Prag, hvor Ebbe må skifte tempo konstant på grund af de mange mennesker. Det er et meget godt billede på handlingen i bogen, der bølger frem og tilbage, og hvor der er stor forskel i tempoet. Til slut nævnes ordet en sidste gang i forbindelse med Ludmilla og Ebbes gåtur. ”De begyndte at gå tilbage i et roligt tempo, mens Prags gader genlød af bløde dæk, der løb hen over brostenene. En blød klistrende lyd.”
Her er historien ved vejs ende, dog mangler Ebbe at få at vide, at det var Ludmilla, der havde skrevet den falske angivelseserklæring. Ludmilla er en af Parvel Barteks gamle barndomsvenner. Som citatet viser, så er tempoet roligt præcis som i starten af historien, og Ebbe føler sig tryk i den analoge verden, men hans liv bliver alligevel aldrig, som det var før.
Miljøbeskrivelse af det virtuelle miljø
De fysiske steder er ikke de væsentligste miljøer i romanen. I stedet er det internettet som sted og det virtuelle miljø over for den fysiske ”virkelighed”, som er interessant, i forhold til vinklen problemstillingerne lægger på opgaven. Der vil dermed blive lagt vægt på det sociale miljø i den digitale verden kontra det sociale liv i den fysiske virkelighed.
Samfundsforholdene i det virtuelle miljø er uden klasser modsat det traditionsbundne virkelige samfund. I det virtuelle miljø er det popularitetsfaktoren, der er udslagsgivende for brugernes status. Hvis man kan eksponere sig selv og har en computer og en mobil, som kan gå på internettet, så kan selv en ukendt middelborger blive kendt i løbet af en dag. I bogen er hovedpersonen Ebbe et eksempel på dette. Han sætter sig for at stille en stikker til ansvar for sine gerninger, og i løbet af en dag får han mere end 300 ”fans”.
Det er ikke dem alle, der aktivt hjælper ham, men de har alle taget stilling og valgt at følge hans mission.
Det kan lyde utopisk at få så mange followers
på bare en dag, men i den virkelige digitale verden er det ikke umuligt. I 2009 skulle Stein Bagger dømmes for sit bedrageri, og journalisten Bo Elkjær benyttede Twitter til at rapporterer fra retssalen. Antallet af followers steg med mange hundrede i løbet af nogle få dage.
En af de personer, Ebbe kommer i kontakt med gennem de digitale sociale netværk, er Pigen Rosalie van den Berg barnebarn af Jiři Havlenko. Havlenko var manden, der sad i fængsel i 10 år, og som rygter siger, var Parvel Bartek, der stak. Det er i løbet af en halv dag, at Rosalie og Ebbe vha. kommunikation over internettet får kontakt med hinanden og derfor mødes på en station i Tyskland.
En stor del af personerne i dette miljø er ”info junkies”, som tilslutter sig den virtuelle bølge, fordi de er tiltrukket af at være opdateret på alt det, der interesserer dem. Nogle af personerne i miljøet er kun med fordi de er interesserede i den nye teknologi og dens muligheder. En af disse personer har Carsten Borch skildret i form af en 40-årig mand, der er med i jagten på perronen i Paris. ”… men derfor var det jo fedt at tjekke Liveme
. Det holdt da. Og det var da meget sjovt.”
Han deltog ikke i jagten for sagens skyld, men fordi han havde muligheden.
Andre personer på de sociale netværk er kun interesseret i at eksponere sig selv, som det også blev beskrevet i første problemstilling om identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Denne eksponeringstrang har Carsten Borch illustreret ved at udstyrer en af personerne, der deltager i jagten på Bartek med en trøje, hvorpå sætningen; ”Du kigger på mig”
er skrevet.
Liveme bliver nævnt i det tidligere citat. Og i startnoten i bogen er der beskrevet, at Liveme er en tjeneste, der gør det muligt at sende direkte tv fra sin mobil. Det viser at handlingen udspiller sig i vores tid, da muligheden for at sende direkte tv fra sin mobiltelefon er noget af det nyeste teknologi, der er opfundet. Når det er sagt, så er alle netværkene, der nævnes i startnoten realistiske og paralleller til netværk, som bruges globalt. Det er altså et realistisk virtuelt miljø, som handlingen udspiller sig i.
I og med at det virtuelle miljø i bogen er meget lig det virkelige virtuelle miljø, så er der også mange ligheder med personernes forhold til dem. For eksempel er disse tjenester meget svære at holde fingrene fra. Carsten Borch har også valgt at lægge vægt på denne uimodståelighed. Flere gange nævner karaktererne, de entusiastiske Flik og Gunningham, at Ebbe ikke vil kunne holde sig fra at udforske mulighederne. Specielt vil han ikke kunne holde sig fra Topofmyhead, som er Gunninghams opfindelse.
Gunninghams opfindelse er et fiktionsnetværk, som skal forestille det virkelige Twitter. Grunden til, at netværkene er uimodståelige, er, at netværkene for det meste er gratis og lettilgængelige. For Ebbes vedkommende er de også lidt forbudte, hvilket øger spændingen ved at udforske dem. Flik og Gunningham får ret, og Ebbe går i gang med at afprøve de forskellige tjenester.
Stilistiske virkemidler
I starten af historien fortæller mormoren Ebbe om forholdene i arvefølgen. Hun forklarer det ikke direkte men indirekte i deres samtale om emnet ved at bruge lignelser. ”Vækst følger kniv Ebbe. Vækst følger kniv. Du bliver nødt til at fjerne noget, for at noget andet kan få plads til at vokse.”
Her associerer hun til faderens forbud mod, at søsteren, Stina, der var den førstefødte, måtte gå ned i værkstedet. Hun skulle ikke interessere sig for ure, det var drengen Ebbe, der skulle det. ”Prøve at se det her Transparent Blanche [Æble]. Det ser jo fint ud, men det hang for tæt på det et andet æble. Det kan da godt pine mig at plukke det allerede nu, hvor det ikke er færdigudviklet, men hvis jeg ikke gør det, så bliver det andet aldrig til noget. ”
Her stilles Ebbes og søsterens liv igen op mod hinanden, hvor Ebbe er det valgte æble. Senere i dialogen spørger Ebbe, hvordan man kan være sikker på, at det er det rigtige æble, man vælger. Svaret bliver; det kan man ikke. Her har familien valgt, at det var Ebbe, der skulle videreføre familieimperiet, fordi han var en dreng. På dette tidspunkt kunne de selvfølgeligt ikke vide, om Stina ville have været et bedre valg.
Selvom vi kommer vidt omkring i Europa og i cyberspace, strækker handlingen sig kun over 4 dage med en undtagelse til sidst i romanen, hvor der sprænges frem til begravelsen af forfatteren Parvel Bartek. Dog er der i starten en anselig brug af flashbacks. ”Følelsen af at gå fra dreng til mand var stor, da han spiste sin første østers. Som blev hevet op af vandet, åbnet med en kniv af farfar og hældt ind i munden. Det føltes som om, han trak hele Atlanterhavet hen over tungens mange receptorer.”
Dette er et Indblik i Ebbes følelse da han var dreng og spiste sin første østers.
Til slut i historien gør han også brug af Flashforward. Her kan Ebbe se sin egen lykkelige fremtid, nu hvor forfatteren Bartek er død, og han har mistet sit job som urmager i urmagerslægten. Han kan starte forfra og begynde et liv, hvor han selv bestemmer slagets gang. ”Han så allerede jagtselskaberne for sig. Dyrene skulle både ende som festmiddag i Barteks skrivebule og som skindbetrukket omslag på kalenderen.”
For at gøre bogen mere levende og spændende er Carsten Borch en aktiv bruger at billedsprog. Et eksempel herpå er besjælingen af cykeldækkenes lyd ved mødet med asfalten. ”Han hørte cyklernes dæk synge i asfalten.” Carsten Borch bruger også billedlig omskrivning vha. metaforik. Gunningham taler f.eks. om at kreere nye internetsider; ”Vi bygger ikke bare fysiske rum. Vi bygger opmærksomhed”
Carsten Borch gør det at lave hjemmesider til noget malende, næsten kunstnerisk, så det ikke lyder så tungt og kedeligt. Generelt gør Carsten Borch meget ud af at gøre ideerne på internettet til noget smukt og kønt og sammenligne det med Ebbes urmagerkunst via metaforik ”Mængden af tandhjul. Den ene energi griber ind i den anden. […] Vi lader den ene energi gribe ind i den næste. Idéer vokser frem i os, når vi deler.”
Her starter Ebbe med at beskrive sine ure, og Flik følger sætningen op med at sammenligne urværket med programmering af internetsider.
Bortset fra at energier griber ind i hinanden, så står det at programmere internetsider i diametral modsætning til det at være urmager. Dette modsætningspar virker som en bevidst handling fra forfatterens side med det formål at vise antitesen mellem det fysiske, virkelige analoge liv og det virtuelle, digitale virkelige liv. Borch stiller det tidsopløsende (de sociale netværk) over for det tidsmålende (urværket).
Fortællerforhold
Fortælleren er en skjult alvidende 3. personsfortæller. Fortælleren er inde i personernes hoved og ikke kun i hovedpersonens hoved. Man hører også, hvad bipersoner i romanen tænker. ”Bruce Gates, en forfatterkollega fra England, som kunne tilpas meget tysk, ventede i spænding på, om Bartek også denne dag ville indtage morgenmaden på cafeen.”
Det er en 3. personsfortæller, der er skjut, fordi personerne bliver omtalt som ”han”, ”hun”, ”ham”, ”hende”, ”Ebbe”,” Rosalie” og ikke ”jeg”. Forfatteren er også skjult, fordi han forholder sig meget objektivt til fortællingen og ikke giver egne meninger til kende.
- De digitale sociale netværks påvirkning af identitetsdannelsen
Diskuter hvordan de digitale sociale netværk påvirker identitetsdannelsen.
De sociale digitale netværks fremmarch er et heftigt debatteret emne. Generelt set er det de sure gamle mænd og koner over for de unge studerende med deres damplignende entusiasme. På den ene side dem der siger, at den moderne kommunikationsteknologi hæmmer socialisationen og interaktionen med andre mennesker, og at vi bliver narcissistiske enspændere, der lever i vores egen ensomme boble. På den anden side er der dem, der siger, at den moderne kommunikationsteknologi er en gave, som vi skal udnytte bedst muligt, fordi den giver mulighed for næsten ubegrænset socialisering, og fordi det er en revolution på højde med oplysningstiden.
Der er ingen tvivl om, at identitetsdannelsen i højere grad finder sted uden for hjemmet i det senmoderne samfund, og at de digitale sociale netværk kan betragtes som sekundær socialisation. De sociale digitale netværk virker som et spejl på personens handlinger. Men er det positivt eller negativt i forhold til identitetsdannelsen?
Utroligt meget kommunikation
Hvis man skal tage fat i Meads teori, så får individet adgang til mange flere opfattelser og vurderinger over de digitale sociale netværk. I og med at alle mennesker stort set kan være ”elektriske” hele døgnet, uanset hvor de er, vil der være mere kommunikation end for bare 30 år siden, hvor mobiltelefonen ikke var hvermandseje. Hvis der er øget kommunikation, må der også være mere information, som individet kan bruge til at definere sig selv, hvis teorien om at al dialog er kommunikation, og at al kommunikation er betydningsladet. Dette burde betyde, at de digitale sociale netværk er positive for identitetsdannelsen, hvis man kan tale om at øget selvrefleksion, via andres holdninger til individet, er en positiv ting.
Utroligt lidt kommunikation
Hvis Mead studeres nøjere med udgangspunkt i hans teori, er der dog også en bagside af medaljen i forhold til identitetsdannelse. Hvis vi har brug for kommunikation for at definere os selv, og denne kommunikation stammer fra en skærm på vores værelse, så går en del af kommunikationen tabt. Dette skyldes, at kommunikation kan bestå af både sang, tale, tonefald, kontakt, gestik, øjenkontakt, kropssprog, ansigtsudtryk og skrift. Her er både akustisk og nonverbal, fysisk kommunikation. ”Ifølge forskning, 55 procent af kommunikation er bestemt af kropssprog, 38 procent af tonen i stemmen og 7 procent af det indhold eller de ord, der bruges i kommunikationsprocessen.”
Denne information stammer fra en hjemmeside, der beskæftiger sig med kommunikation i forhold til ældre mennesker, og de har ikke angivet nogen kilde på deres forskningsresultat. Derfor er statistikken ikke meget pålidelig, men hvis resultatet stemmer nogenlunde overens med virkeligheden, så er de digitale sociale netværk meget dårlige kommunikationsredskaber. Det er de, fordi kun 7 % af vores kommunikation handler om indholdet, resten handler om formidlingen af det.
Grunden til at kropsprog og tonen i stemmen er vigtigt, kan skyldes, at det er den måde, hvorpå vi tolker ironi, humor og det alvorlige. Kommunikation på de digitale sociale netværk svarer til, at brugerne skulle kommunikere 14 gange så meget, før personen har opnået det samme som en samtale ansigt til ansigt. Individet får svært ved at definere sig selv, fordi det mangler en stor del af kommunikationen. Det kan resultere i, at individerne er mere ensformige, fordi variationen ikke er så bred, ligegyldigt om det er den søde pige i klassen, eller den nørdede dreng, der kommunikeres med. Konklusionen på afsnittet er, at identitetsdannelse gennem de sociale digitale netværk er negativ, hvis det positive er at definere sig selv så specifikt som muligt.
Menneskets selvidentitet
Mead mente, at menneskets selvidentitet var en kopi af det billede, som vores sociale omgivelser gav. De sagde, hvordan og hvem personen var, og så var personen således.
En kritiker af denne teori var Erving Goffman. Han er en amerikansk sociolog. Goffmans teori
var, at menneskets selvidentitet er idealet for personen, det de selv oplever, de er, eller det de gerne vil være. Denne identitet er en modsætning til den sociale identitet, som er det objektive syn på personen. Mennesket iscenesætter sig selv for at kunne fremstå, som de selv ønsker at være. Det er en tendens som de digitale sociale medier, nyder godt af. Mennesket vil utroligt gerne eksponere sig selv og er gode til at fortælle om sig selv på en troværdig måde, selvom det måske ikke er den objektive sandhed. De digitale sociale medier har gjort det nemmere at bruge image kontrol
. Ved at bruge image kontrol på de sociale digitale medier, er det blevet nemmere at forene den sociale identitet med det billede, som man har af sig selv. Det er svære at bedømme, om personer lyver eller fordrejer sandheden (brug af performance
), når man kommunikerer over de digitale sociale netværk, fordi man kun har skriften og mangler de nonverbale kommunikationstegn. Individet er klar over, at der både er en frontstage og en backstage og handler derefter. Det betyder, at identitetsdannelsen i det senmoderne samfund i større grad bliver defineret af personen selv.
Det ulykkelige individ
De formbare og udskiftelige identiteter ser Giddens som en positiv udvikling, fordi den enkelte kan stræbe efter dennes drømme. Andre, som f.eks. den franske samfundsdebatør og filosof Alain De Botton, ser den øgede refleksion og realitetstrang som en ulempe for menneskene i det senmoderne samfund, fordi det optimale aldrig vil kunne opnås. Den enkelte person vil altid være mere kendt eller have flere penge, fordi mulighederne er der, og dermed er det svære at opnå lykken ved det, man har erhvervet. ”Men i virkeligheden kan nettoregnskabet blive at de moderne samfund ender med at gøre os fattige, fordi de ved at øge vores forventninger i det uendelige, opretholder et permanent gab mellem hvad vi gene vil have og hvad vi har råd til, mellem hvem vi er og hvem vi gerne vil være.”
De digitale sociale medier er med til at give os denne egoistiske trang, fordi vi kan spejle os i rigtig mange mennesker og enkelte af dem vil være nogen, der har opnået rigtigt meget. Derfor bliver identitetsdannelse påvirket af de digitale sociale netværk ved at gøre individet mindre lykkeligt.
Øget narcissisme?
En anden modstander af Giddens rosenrøde syn på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund er sociologen Christopher Lasch, der mener, at den øgede brug af kommunikation på sociale netværk skaber en stor grad af narcissisme hos brugerne. De vil gerne eksponere sig selv på en egocentrisk måde, hvor de fremstiller dem selv så positivt som muligt for andre brugere, men bliver dårligere til at sætte sig i andres sted og mangler dermed empati. De lukker sig inde i en boble, hvor de prøver at eksponerer sig selv, og identitetsdannelsen tager derfor en mere egocentreret form som følge af den store kommunikation på de sociale digitale netværk.
Christopher Lasch argumenterer for, at de digitale sociale netværk skaber narcissisme hos brugerne, men kunne disse netværk ikke være værktøjer for de allerede narcissistiske personer? Ifølge Thomas Ploug
er teknologien ikke skyld i narcissismen, men digitale sociale netværk som Twitter understøtter narcissismen.
Når disse netværk understøtter narcissismen, er det selvfølgeligt også rigtigt, at narcissismen virker mere udredt i identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Narcissismen er dermed ikke blevet mere udbredt hos befolkningen, men de narcissistiske personer har fået nemmere ved at gøre opmærksom på den. Henrik Vesterberg
understøtter også denne holdning og tilføjer, at de digitale sociale netværk er en fristelse for menneskets narcissistiske selvudlevering og eksponering.
Det er dog vigtigt at bide mærke i, at det ikke kun er de narcissistiske personer, der bruger de digitale sociale netværk. Hvis det var tilfældet, ville ideen med at bruge dem hurtigt forsvinde. Der må være personer, der bruger værktøjerne ”rigtigt”, og som bruger de digitale sociale netværk for at kommunikere med andre. De kommunikerer ikke kun for at eksponere sig selv men også for at høre, hvordan andre har det og måske hjælpe dem. Hvis alle brugerne bare brølede op med deres meninger men ingen respons fik, så ville de digitale sociale netværk bare være en døgnflue og ikke holde i særlig lang tid. Det er ikke realiteten. Realiteten er, at de digitale sociale netværk, der først bliver nogenlunde kendte, vokser sig endnu større og bliver ved med at ekspandere år efter år. Trods det at aviser har skrevet, at netværk som facebook var på vej ud hos de unge,
fordi forældrene kom på, så er det jo ikke realiteten. Facebook vokser stadigt.
Som et eksempel på, at de digitale sociale netværk ikke er rene narcissistiske fluepapirer, vil jeg bruge min egen oplevelse. Jeg oprettede en bruger på Twitter, da jeg besluttede mig for at skrive om moderne kommunikationsteknologi, fordi jeg mente, at det var vigtigt at være en del af det, som jeg skulle skrive om. Jeg havde aldrig rigtigt følt trang til at bruge Twitter, fordi jeg ikke kunne se meningen med det. På Twitter fandt jeg Carsten Borch, som er forfatter på den bog, som jeg har analyseret i forbindelse med opgaven. Han skriver jævnligt, og det meste af det, han skriver, handler om eksponering af hans bog. Det var spændende at følge ham, men det hele var bare promovering af hans bog, den rene salgstale. I løbet af analysen med bogen blev jeg i tvivl om hvilken tid, bogen udspiller sig i pga. en af internet- og mobiltjeneste, som jeg ikke selv kendte til. Jeg valgte at skrive til Carsten Borch via Twitter, da jeg ikke mente, at jeg kunne miste noget ved det. Der gik ikke mange timer, og så havde forfatteren svaret
for at hjælpe mig med SRP. Og to dage efter havde én, der arbejder for forlaget fundet min profil på Facebook og sendt mig en kommentar til romanen.
Det åbnede mit sind op for Twitter, og de muligheder der ligger i det. Det er muligt at få svar på spørgsmål, og netværkene huser ikke kun narcissister.
Den manglende fysiske kontakts konsekvenser
Når individet sidder alene ved computeren eller med mobilen, vil der, trods kommunikationen med andre, opstå en ensomhed som en konsekvens af den manglende fysiske kommunikation og kontakt. Det kan være deprimerende for aktøren, fordi mennesket er et socialt væsen. Individet ved godt, at det er vigtigt at snakke med andre men er måske ikke klar over, at kommunikation over de digitale sociale netværk ikke er lige så givende i forhold til identitetsdannelsen som ”fysisk” kommunikation. Derfor oplever individet en form for depression, når det socialiserer på de sociale digitale netværk. Depression kan også opstå, når individet ikke opnår den rigdom og anseelse, som samfundet giver muligheden for (nævnt i afsnittet Det ulykkelige individ). Det er større chance for at blive en fiasko end en succes, og her bærer de digitale sociale netværk en stor del af skylden. Individerne vil danne sig en identitet, som i de fleste tilfælde vil være depressiv, fordi det får følelsen af ikke at være godt nok.
Kommunikation på de digitale sociale netværk skal dog ikke afskrives som udelukkende negativt. En varieret brug af disse; når der ikke er mulighed for fysisk kommunikation, eller hvis det er små hurtige ting, der skal ordnes vil ikke være skidt. Det kan være en måde at holde en samtale kørende til næste gang, man ses. Nu skal det også nævnes, at de digitale sociale netværk, hvor man kun skriver med hinanden, er ved at være gårsdagens opfindelse. Det betyder dog ikke, at de forsvinder, der trykkes jo stadig bøger. Sociale digitale netværk som Skype er også meget udbredt, og her har man, i takt med bedre videokvalitet, et gratis kommunikationsmiddel, der gør det muligt at se og høre den person, man taler med. Hermed opnås næsten 100 % kommunikation i forhold til førnævnte undersøgelse. Facebook er stadig det største digitale sociale netværk efter antal brugere, pt. er der 500 mio. aktive brugere,
og Danmark har det største antal brugere i forhold til indbyggere.
Statistikken viser, at 100 % af flere aldersgrupper har en Facebook profil. Det skal forstås på den måde, at flere personer har mere end 1 profil, og at børn under 13 år opretter en profil, hvor de skriver at de er ældre.
Nu mangler der kun kropskontakt over digitale sociale netværk, men mon ikke det også bliver muligt et sted ude i fremtiden?
Opsamling
At de digitale sociale netværk påvirker identitetsdannelsen, er der ikke tvivl om. Hvis man overordnet ser de digitale sociale netværk som en ressource til øget kommunikation, vil de have en positiv påvirkning på identitetsdannelsen. Undersøges der nærmere, og argumenteres der imod, ses det imidlertid hurtigt, at kommunikation på de sociale digitale netværk ikke nødvendigvis er en positiv form for kommunikation. Der mangler mange af elementerne, som ”rigtig” kommunikation består af. Samtidig påvirker de sociale digitale netværk på den måde, at individet i langt højere grad selv får lov til at opstille sin egen identitet ved at skrive det på et eller flere af netværkene. Det er svært for andre at se gennem løgn og overdrivelse, når der kun er skrift at bedømme ud fra. Goffman er til dels enig i dette, i og med at han mener, der sker en større differentiering af back- og frontstage, hvilket de digitale sociale netværk kan være medvirkende til at fremme. En anden negativ påvirkning af identitetsdannelsen er tanken om muligheden for at opnå det ideelle, som individet dog får mere end svært ved at opnå. Og de digitale sociale netværk er hermed med til at skabe mere ulykkelige og utilfredsstillede individer. De digitale sociale netværk giver også bedre grobund for individer med narcissistiske tendenser, som derved vil være mere synlige. Hvis man til slut skal se lidt mere positivt på det, så er de digitale sociale netværk stadig under videreudvikling. De ”fejl”, der har været i forhold til identitetsdannelsen, bliver forbedret. Kommunikationen på netværkene kommer til at ligne fysisk kommunikation mere og mere.
Konklusion
I første problemstilling blev det slået fast at socialisationen i høj grad fandt sted uden for hjemmet som sekundær socialisation i det senmoderne samfund. I anden problemstilling kunne det konkluderes at kommunikationen over de sociale digitale netværk hurtigt kan løbe løbsk, og komme ud af kontrol. I tredje problemstilling blev det slået fast at kommunikation over digitale sociale netværk godt kan have en fremtid, med flere forbedringer af eksisterende eller nye programmer. Hvis jeg havde haft mere tid og plads, så ville jeg gerne have været inde på ACTA, og andre politiske tiltag i forhold til lovgivning og politik på nettet. Hertil skal siges at kommunikation udelukkende bestående af skrift også blev fastslået som en dårlig måde at kommunikere på. Her skal os der er vokset op med de digitale sociale netværk både grue lidt for vores egen identitetsdannelse, men også være glade for at vi er blevet placeret i så mange institutioner så mange timer om dagen. Her har vi været nødt til at kæmpe for opmærksomhed med ”rigtig” kommunikation. Den store brug af skriftlige digitale netværk har desværre været en hindring i identitetsdannelsen, men heldigvis har den været kombineret med fysisk kommunikation. Kommunikationen ude i fremtiden ser også lys ud, fordi de digitale sociale netværk kommer til at kunne understøtte en kommunikation der i høj grad ligner den fysiske.
Der kan ydermere konkluderes, at der findes gode ting ved de sociale digitale netværk, som kan være hjælpsomme, men at man skal bruge dem med et bestemt formål, og ikke bare bruge dem for at bruge dem. Gennem analysen og fortolkningen af Tempo, kom jeg frem til en analyse som var, at man skal tænke over hvad formålet med brugen af netværkene er, inden man bruger dem.
Teknologien er kommet for at blive, nu gælder det bare om at få det bedste ud af den.
Litteraturliste.
Bøger:
Arbo-Bähr, Henrik. Samfundsstatistik 2009. København: Columbus, 2009. 157 s.
Beck, Steen. Beck, Hanne R. Gyldendals studiebog. København: Gyldendal, 2005. 126 s.
Borch, Carsten. Tempo. Århus: EC Edition, 2010. 285 s.
Brejnrod, Poul. Sociologi. København: Gyldendal, 2007. 226 s.
Bundgård, Maria Bruun. m.fl. Sociologisk SET – en grundbog i sociologi. Århus: Systime, 2009. 173 s.
Bülow (Red.), Morten Winther. m.fl. Globalisering – samfundsvidenskabelige perspektiver. Århus: Systime, 2009. 116 s.
Hansen, Mogens. Nielsen, Henry. Nielsen, Torben Stener. Almen studieforberedelse – Videnskabernes temaer og historie. København: Gyldendal, 2005. 3. kapitel: Samfundsvidenskab s. 53 – 86. 5. kapitel: Individ og samfund s. 45 – 136. 7. Kapitel: Teknologi og samfund s. 161 – 178.
Henriksen, Per. Nielsen, Torben Stener. Fold dig ud i samfundsfaglige metoder – fokus, færdigheder, faglighed, formidling. København: Columbus, 2007. 170 s.
Jacobsen, Benny, m.fl. Sociologi og modernitet. København: Columbus, 2010. 221 s.
Nielsen, Torben. Rasmussen, Stehen K. Journalistens digitale værktøjskasse – en praktisk guide til nye og sociale medier. Århus: Ajour, 2010. 159 s.
Rasmussen, Finn. Globalisering, massemedier og kulturel forandring. København: Columbus 2003. 134 s.
Saxberg, Natasha Friis. Saxberg, Jacob Friis. Twitter! massekommunikation på 140 tegn. Valby: Libris, 2009. 282 s.
Sørensen, Henning. Din studiekompetence: Problemer og løsninger. København: Frydenlund, 2004. 135 s.
Artikler:
Borch, Carsten. Et 555 år gammelt iværksættermiljø. 27-10-2010. (09-12-2010)
Vesterberg, Henrik. Drengen der lagde sig selv på nettet. Politikken: 07-04-2010. (16-12-2010)
Vardrup, Johan. Nu skal vi kvidre: Skal vi twitte? Berlingske Tidende 22-03-2009 (16-12-2010)
Larsen, Malene Charlotte. Journal of media and communication research – Sociale netværkssider og digital ungdomskultur. Institut for kommunikation , Aalborg Universitet. (16-12-2010)
Ostrynski, Nathalie. Unge gider ikke Facebook. Berlingske Tidende, (12-10-2010)
Internetmateriale:
http://www.facebook.com/press/info.php?statistics – Facebooks egen statistikside. (18-12-2010)
http://www.kommunikation.aau.dk/nyheder/Nyhed//nyt-netvaerk-om-video-paa-internettet.cid21918 Aalborg Universitets hjemmeside. Artikel: Nyt forskernetværk om udbredelsen og brugen af video i kommunikationen på internettet. 15-09-2010. (14-12-2010)
http://www.babyboomercaretaker.com/Danish/senior-dating/communication/Four-Types-Of-Communication.html Artikel: Fire typer af kommunikation? Statistik om kommunikation. 2007. (17-12-2010)
http://carstenborch.dk/ Carsten Borchs egen hjemmeside. Her fandt jeg bl.a. artiklen om Gutenberg og Fust.
http://www.aha.cvujelling.dk/Bachelor/bachelor/identitetsdannelse.htm#_Toc74577306 Bacheloropgave i dansk: Litteratur og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Sara Line Kristensen. (10-12-2010)
http://www.schreiber-pedersen.dk/forside/Velkommen.html Vejledning til studieretningsprojektet i gymnasiet 2010. (08-12-2010)
Film:
Fincher, David. The Social Network. Massachusetts: Columbia Pictures, 2010. 120 min.
Noter