Jeg er blevet til en hovedopgave

Ja, undskyld, men her kommer lidt pral. Hr. Ahmad Ghazawneh fra Lunds Universitet har skrevet en Master Thesis om mit arbejde. Den hedder “Mass Collaboration” og handler selvfølgelig ikke om mig, men de tre hovedeksempler han anvender er idéer spundet i min hjerne. Anna Amalia-projektet for Region Midtjylland, Idéoffensiv for Skanderborg Kommune og Idémarken for Hedensted Udviklingsråd. Alle idéerne er vidunderlig udført i samarbejde med Social Square, så æren tilkommer også i høj grad dem.

Og så er det vist tid til at gå til bekendelse: Han er nemlig imponeret over titlen på Idémarken. Den blev til ved middagsbordet, hvor jeg spurgte min ældste datter: “Vi skal lave et fedt projekt for en vækstorienteret landkommune. Hvad skal det hedde?”

“Idémarken” lød svaret med det samme, så vi foretager nok snart et generationsskifte i vores lille butik.

Hvis du vil vide mere om Ahmad og hans opgave kan du klikke her:

http://www.linkedin.com/in/ghazawneh

http://www.scribd.com/doc/3443850/Managing-Mass-Collaboration

http://biblioteket.ehl.lu.se/olle/post.aspx?ID=3116

Leave a Reply