Dannelse vil rydde forsiden i 2008. Der vil komme en helt ny forventning om indlevelse på direktionsgangene.
Professor Per Øhrgaard fortalte på Anna Amaliaernes dannelsesrejse til Weimar at dannelse handlede om at opføre sig ordentligt. Og ordentlighed er ved at erstatte alle de morsomme værdiord i VL-grupperne. Men dannelse bliver tit forvekslet med manerer. Men det at kunne spise med kniv og gaffel gør ingen middag. Du skal både kende til markedet, Mozart, method acting, Michelangelo, molekylaritet og til at mixe en martini for at din borddame/herre opdager at du kan være elektrisk uden elektricitet. Og så skal du naturligvis have empati.
Bill Gates har netop foreslået på Davos-mødet at vi skal opfinde en ny form for kapitalisme. Han kalder det en kreativ kapitalisme, selvom vi burde hjælpe ham med et bedre ord. Hans pointe er at det virker håbløst at der bruges flere penge på at udvikle medikamenter der kan forhindre eller udsætte mænds vigende hårgrænser end der bruges på at udvikle medikamenter mod malaria.
I fremtiden skal produkter gøre sig fortjent til at eksistere. Sådan lød Philippe Starcks vision på Leweb3-konferencen i Paris. Hans pointe er at klodens tilstand lige nu ikke tillader flere ligegyldige produkter som optager ressourcer, der kunne være brugt på noget vigtigere.
Begge herrer har deres på det tørre, vil nogen mene. De har tjent deres penge. Men de fleste som har deres på det tørre, bliver på det tørre. Og jeg tror deres synspunkter hurtigt vil vinde sympati blandt forbrugere rundt omkring i verden, som vil sprede ordet: Går den, så går den, går ikke længere.
Det der med at lire Bach og Bohr, diskutere Borges og Bourdieu og fremføre Bretagnes og Bourgognes fortræffeligheder, er det andet end en misforstået maskulin opfattelse af dannelse som konkurrencesport. Jeg siger det fordi, jeg fornemmer, at det er en dyst mellem mænd og kun mænd og at borddamen sjældent bliver særligt elektrificeret over denne maskuline paradedisciplin. Her kommer så ganske rigtigt empatien ind i billedet, men det interessante er jo, at mandens empati er indlevelsesøkonomi. En tvungen investering fordi TP dannelsen alene kun vinder brætspil og ingen pigehjerter. Eller tager jeg fejl?
ja, hvis man bare sidder og lirer berømte mennesker hvis navn starter med B af, så mangler man vist empati. Lige akkurat som Klods-Hans to brødre som jo vidste en masse, men ikke kunne vinde prinsessen.
Klods-Hans var jo både eklektisk, entusiastisk og emergent. Og det er den vej, jeg gerne vil hen. For mig handler dannelse om en bred almen viden, situationsbestemte manerer samt indlevelsesvnen i andre mennesker. Men det skønne ved at beskæftige sig med dannelse er jo også at man aldrig bliver helt færdig.
Det samme gælder jo i ens indtagelse af viden. De mange dygtige mennesker du nævner skal man jo ikke beskæftige sig med fordi man kan, men fordi man ikke kan lade være. Det tilbyder en rigdom.