Jeg har brugt 10.000 timer på at praktisere modellen. Jeg har brugt 100 timer på at skrive den. Du kan læse den på en time. Det var udfordringen til mig selv: Hvor kort og præcist kan en innovationsproces forklares? Hvis man gerne vil gøre verden til et bedre sted, så kommer man længst, hvis man kan fyre op under flere end sig selv.
Så jeg har tilladt mig at tænke tanken: Hvad nu, hvis 1.925 andre mennesker kan praktisere denne innovationsproces. Det ville der være potentiale i. Tænk, hvis vi nærmest var en klub af mennesker, som kunne hjælpe andre mennesker med at gøre verden til et bedre sted.
Her er 1925 modellens egen side – https://www.1925modellen.dk
Det er min højtflyvende drøm. Min lavpraktiske tilgang til at gøre den drøm til virkelighed handler om at gøre modellen tilgængelig. Og indgyde mod hos læserne og lytterne, så flest muligt får lyst til at gøre noget ved det.
Derfor gør jeg nu modellen tilgængelig på flere måder.
Du kan læse bogen. Du kan låne den på biblioteket eller købe den hos en fysisk eller digital boghandel.
Du kan deltage i foredrag. Jeg tager ud og holder foredrag om modellen, men jeg tilbyder også webinarer, som du kan nyde hjemmefra eller på din arbejdsplads.
Jeg kan hyres til at facilitere workshops hvor modellen bliver brugt, så du kan få førstehåndsviden om den praktiske måde at bruge modellen på.
1925’erne mødes også på Facebook, hvor du kan følge med i nye initiativer, men også stille spørgsmål til modellen.
1 comment for “1925 modellen”