Danmark har et kokkelandshold. Det i sig selv er fantastisk. Kokkenes Morten Olsen hedder Per Mandrup og han fortalte mig en dag, at kokkelandsholdet havde lavet et samarbejde med nogle arkitekter og designere.

Kvantespringet i det samarbejde bestod ikke i at finde nye måder at anrette maden på. Det var kokkene selv ret dygtige til. Designerne og arkitekterne kunne til gengæld udfordre kokkene på hvordan maden ville blive husket. Hvis du er dommer til en madkonkurrence og du har spist et dejligt måltid mad, men kigger ned på en tallerken, der ligner en trafikulykke, så vil dit sidste visuelle indtryk af det måltid nok spille ind i din vurdering.

Det kokkelandsholdet lærte af de visuelle smede var at maden også skulle tage sig godt ud, når den var spist. Lev jer ind i dommernes sidste indtryk af jeres mad, og skab så et måltid, der både inviterer til at blive spist, smager godt og efterlader dem med et varmt visuelt minde.

Den øgede værdi ligger i indlevelsen samt evnen til at forvandle den til en god oplevelse. Og det leder til tanken: Hvordan ser dine udviklingsprocesser ud, når du er taget hjem? Var det kun et godt salg, en god facilitation eller efterlader du dig et varmt varigt erindringsbillede hos deltagerne?