En region under dannelse bør foretage en dannelsesrejse

“Resultatet har overgået mine vildeste fantasier,” skriver regionsrådsformand Bent Hansen fra Region Midtjylland. Læs mere her.

Det er jo store ord lige før en sommerferie. Men jeg er også selv svært tilfreds med udførelsen af den idé jeg fik for nøjagtig et år siden. Bente Hornbæk og Jane Baad Jensen ringede og inviterede til møde. På papirerne jeg modtog stod der: “Region Midtjylland under dannelse” som en slags brevhoved. Aha, tænkte jeg. Jeg synes jo dannelse er fantastisk. Jeg var godt klar over at det nok betød: Region Midtjylland under etablering.” Men jeg tog dem på ordet og skabte en dannelsesrejse, en ny måde at tilføre den demokratiske proces dynamik og så kontaktede jeg Thomas Madsen-Mygdal og Trine-Maria Kristensen fra Social Square. De er verdensmestre i at skabe sociale platforme på nettet, og jeg synes jeg havde fået øje på en ny interessant måde at bruge internettet som et aktiverende værktøj.

Anna Amalia logo

Nu er Anna Amalia-projektet slut, men det skønne er at de 24 Anna Amaliaer (læs meget mere her) overhovedet ikke er klar til at stoppe. De vil fortsætte deres saloner og regionsrådet har tænkt sig at bakke dem op. Og det var jo det, det hele gik ud på. At en idé kunne vokse sig større end sig selv og danne grundlag for en ny måde at tænke på.

Leave a Reply